For nylig blev en 2. klasse i Høje Taastrup Kommune de første i Danmark til at teste Intels nye skolecomputer Classmate PC, men har Danmark først nu fået øjnene op for Intels skolecomputer, har der på verdensplan været lidt mere gang i afsætningen.
Høje-Taastrup-elever tester ny skole-computer
"Vi har solgt 10 millioner på verdensplan", fortæller John Davies, som er vicedirektør i Intels uddannelsesprogram World Ahead Programme, og har arbejdet med digital læring i 90 lande. Han begynder straks at remse op: I Portugal har alle skolebørn fået en skole-pc. I Tyrkiet skal alle have en pc eller en tablet til skolebrug inden for fem år. Nigeria har investeret kraftigt på området de sidste 3-4 år. Argentina har nu alene tre millioner skole-pc'er. Og listen fortsætter.
En fordel for de vilde drenge
Målet for de fleste lande er på sigt at få bedre faglige resultater ud af investeringerne, men allerede efter et par uger kan man de fleste steder se de første resultater, fortæller Davies.
"På ganske få uger ser man, at problembørnene bliver gladere for at gå i skole, fordi de får nogle succesoplevelser. De bliver engagerede og involverede, og deres fremmøde bliver markant bedre. Pc'erne har touchscreens, der gør læring mere intuitiv, og derfor ser man også hurtigt, at børn med læringsmæssige udfordringer forbedrer sig. Hvis man har svært ved at bruge et keyboard eller en mus, bliver det nemmere, når man kan røre ved tingene", siger han.
"Drengene, der traditionelt har sværere ved at sidde stille og skrive, får en mulighed for at deltage i undervisningen på lige fod med pigerne. Det vil sige, at de første resultater faktisk ses ved at forskellene bliver mindre. Derefter begynder det faglige løft at vise sig", siger John Davies og hiver den første af mange statistikker frem. Den er fra området San Luis i Argentina.
San Luis er et ruralt område med 30.000 skoleelever, der alle er blevet udstyret med en Classmate PC. På tre år gik de fra at ligge i den tunge ende af Pisa-skalaen til at blande sig med de asiatiske lande i toppen, men allerede efter 4-5 måneder var der store fremgange at spore i læsning, skrivning og matematik, fortæller Davies.
"Vi har arbejdet sammen med universitetsstuderende om at analysere resultaterne, så vi er ret sikre på, at vores pc'er kan gøre en forskel", siger vicedirektøren.
Ikke mere passiv modtagelse
Det vigtigste faglige skridt, skole-pc'en muliggør, er dog ifølge Davies at man kan lade eleverne skabe og dele viden frem for at være passive modtagere.
"Singapore har været med i programmet i otte år. Da de startede, var det bare et spørgsmål om at skifte bøgerne ud med computere. Det kunne enhver digital enhed have klaret. Det er bare et spørgsmål om at få teksterne på pdf i stedet for på papir. Senere fandt de så ud af, at de ville bringe forskellige digitale medier som lyd, video og så videre i spil sammen", fortæller han.
"På den måde fandt man ud af, at det var en mere effektiv måde at tilegne sig viden. Deres konklusion endte med at være, at man var glad for, at man havde fået computerne, for nu var man gået fra videnstilegnelse til vidensskabelse og -deling. Og det er jo det, der er det centrale i det moderne samfund. At blive bedre til at tilegne sig viden er bedre end ingenting, men man vil gerne med helt deroppe, hvor man bliver bedre til innovation".
Og det er ifølge Davies her, skole-pc'en har en fordel frem for en tablet.
"En tablet lægger op til passiv modtagelse. Man kan læse, se film, modtage information på en række måder, men man kan ikke skabe noget på den. En computer er en skaberenhed, en tablet er en modtageenhed".
Lærerne skal med på vognen
At give eleverne en skole-pc gør det dog ikke alene. Lærerne skal med på vognen, og derfor arbejder Intels World Ahead Programme med at uddanne lærere til at være vejledere for deres kollegaer.
"En af de største udfordringer er, at alle børnene er vokset op i internetalderen, men det er halvdelen af lærerne ikke. Så et af vores vigtigste tiltag er, at vi kører et uddannelsesprogram for lærere, som 12 millioner lærere på verdensplan nu har været igennem", fortæller Davies.
"Ikke for at lære at bruge en computer, men for at lære at bruge en computer i klasseværelset. Lære at lave en lektionsplan. Lære hvordan computeren kan understøtte classroom management. Det er man nødt til at få med, for hvis lærerne føler at eleverne kan mere på computerne end dem, så tøver de med at tage teknologien til sig", tilføjer han.
Forlagene spiller en vigtig rolle
Desuden arbejder Intels digitale uddannelsesprogram sammen med forlag i hele verden om at udvikle digitale læremidler.
"En tendens, som vi er rigtig glade for at se, er, at forlagene arbejder på at udvikle interaktive digitale læremidler, som kan indeksere og linke til oplysninger på nettet. I stedet for bare at læse om vulkaner, kan man for eksempel få et direkte link til Youtube med videoer af den største vulkan, det voldsomste udbrud og så videre", siger han.
"En anden tendens, som vi gerne vil være med til at fremme, er testprogrammer, der giver lærerne mulighed for at følge med i elevernes besvarelser "live". Hvis man for eksempel har en matematikquiz med eleverne, kan man, i stedet for først at skulle hjem og rette opgaverne for så at korrigere fire dage senere, med det samme få oplysninger om hvilke huller, eleverne muligvis måtte have", siger han.
"Hvis barnet allerede går i stå eller har problemer med første spørgsmål, indikerer det, at vedkommende ikke har forstået det grundlæggende i det, der bliver testet i. I stedet for bare at stille flere spørgsmål, kan læreren gå ind og korrigere og hjælpe en smule med det samme. Forsinkelsen forsvinder, og det er i virkeligheden en af computerens største forcer".
Davies medgiver, at den digitale satsning er en stor udskrivning i en global finanskrise, men påpeger, at det skal ses som en investering i fremtiden.
"Hvis vi kan få næste generations interaktive læremidler i spil, direkte monitorere elevernes læring og samtidig arbejde på, at eleverne i højere grad bliver i stand til at skabe og dele viden, så tror jeg på, at vi for alvor begynder at få noget for pengene".
Erfaringer tæt på Danmark
Det sted, Intel har arbejdet mest intensivt med udddanelse tæt på Danmark, er i den vestsvenske kommune Ale, hvor man har oplevet et løft på 20 procent i de nationale test.
Sverige er ligesom Danmark i gang med en digitaliseringsstrategi, og som del i arbejdet, blev den lille kommune på 30.000 indbyggere udset til at fungere som eksempel på hvordan, man kan løse digitaliseringsudfordringen.
"Ligesom i Danmark er det op til den enkelte skoleleder hvordan, man vil nå de fastsatte læringsmål. Hvis man vil have fællesyoga hver morgen, er det fint, hvis bare man når målene. Det samme med investeringer i it. Det giver stor diversitet, men også stor usikkerhed", fortæller Carl-Daniel Norenberg, som er manager for Intels afdeling for Public Sector, Education og Policy i Norden.
"I Ale er der 5.000 mennesker i skolesystemet. For fire år siden købte man 2.000 skolecomputere til 1. - 4. klasse. Vi hjalp også med at uddanne lærerne og at etablere infrastrukturen med 400 megabit internet. Vi ville undgå fartbump, når alle elever trykker enter på een gang. Det irriterer både lærere og elever, hvis ikke teknologien fungerer. Lærerne ønsker ikke at være teknikere, de vil fokusere på det faglige", siger Norenberg.
En af de konklusioner, der overraskede Intel-manden ved arbejdet i Ale, var, at det var de ældre lærere, der var hurtigst til at tage digitaliseringen til sig.
"Som jeg ser det, er det fordi de ældre lærere er meget sikre i deres faglighed. De har undervist i årevis, så de ved hvordan man styrer en klasse og en undervisningssituation. De unge lærere skal først finde deres ben som lærere", siger han.
Desuden mener han, at det er fornuftigt at starte i indskolingen, som det skete i den svenske kommune.
"Traditionelt starter man med de ældre elever, fordi man mener, at de får mest ud af det. Men små børn i dag er vant til at bruge it, så det var ingen omvæltning for dem. Det var naturligt for dem at arbejde på computer i skolen, for langt de fleste var vant til det hjemmefra".
Den dyre digitale skole er en investering i fremtiden
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.