Det er en varm og tør septembermorgen i Bolivias lavland. Langt ude på landet i yderkanten af regnskoven, halvvejs lukket inde blandt nogle af de mere end 5000 skovbrande, der dette forår hærger Bolivia, ligger landsbyen Santa Rosa og svaler sig ved floden Iténez, der løber gennem kommunen Mojos. På landsbyens lille skole er den 50-årige lærerinde Maria Teresa netop begyndt på dagens undervisning i skolens 1-3. klasse. Men skoleskemaet i Santa Rosa ser ikke ud, som det gør på de fleste af Bolivias andre skoler. Der står godt nok stadig matematik, spansk og naturfag på programmet, men blandt disse klassikere finder man også 'Forandring af verden' 'Livet i landsbyen' og 'Oprindeligt sprog'.
Det er fire år siden "Los mojeños", som det oprindelige folk i Mojos kalder sig, fik deres egen undervisningsplan, blandt andet gennem støtte fra Danida til Bolivias uddannelsessektor. Dermed blev deres ønsker om undervisning i egen kultur og på eget sprog hørt for første gang siden koloniseringen af Bolivia for snart 500 år siden.
36 nationer
Indtil 1994 var det bandlyst i Bolivia at undervise i de oprindelige kulturer, og ikke mindst de oprindelige sprog. Alle elever overalt i landet skulle følge den samme undervisningsplan på spansk, uanset hvem eller hvor de var. Men med den kulturelle revolution Bolivia har gennemlevet indenfor de sidste 20 år, er det ikke længere sådan. I dag er Bolivia, ifølge landets nye forfatning fra 2009, en stat med 36 forskellige folk og derfor 36 forskellige nationer. De oprindelige folk udgør omkring 60 procent af den ti millioner store befolkning, og ifølge forfatningen har de alle ret til at blive undervist i deres egen kultur og i deres eget sprog. I Santa Rosa betyder det, at landsbyens yngste børn, ud over den traditionelle undervisning på spansk, også modtager undervisning i brugen af naturmedicin, betydningen af kulturelle objekter, traditionelle levemåder, naturen og i deres oprindelige sprog, mojeño.
Maria Teresa Chayana Saravia, der har undervist i Santa Rosa de sidste fire år, søgte netop arbejde som lærer i landsbyen på grund af den nye undervisningsplan.
- Jeg er meget glad for det nye skema. Det er godt for undervisningen, og indholdet interesserer også mig mere, fordi det handler om min egen kultur. Det smitter af på børnene og på deres interesse for at lære, siger Maria Teresa.
Manglende intellekt
Santa Rosa er bare en af de tusindvis af bolivianske landsbyer med en overvejende oprindelig befolkning, der har ligget under for de problemer, de oprindelige folk altid har haft i det bolivianske undervisningssystem. Indtil 1952 var det forbudt for de oprindelige folk at modtage undervisning overhovedet. Skiftende magthavere mente, at de oprindelige folk ikke havde noget intellekt, hvilket gjorde dem bedst egnet til at være rå muskelkraft på marken eller på byggepladserne. Først med den nationale revolution i 1952 fik de oprindelige folk lov til at bygge skoler og få undervisning. Imidlertid anerkendte staten hverken deres kultur eller deres sprog, og derfor skulle al undervisningen foregå på spansk og tage udgangspunkt i et pensum, der reelt var udviklet til hvide børn i byerne og ikke til oprindelige folk på landet.
Juana Caita Alba, der har været med til at udarbejde undervisningsplanen for Santa Rosa, husker tydeligt, hvordan det var, før de oprindelige folk blev anerkendt.
- Tidligere blev vi slet ikke betragtet som mennesker, og der var ingen, der kæmpede for vores rettigheder og for uddannelse til os. Sådan var det i århundreder. Nu har vi endelig fået lov til at lære om og undervise i, hvad der er vores, vores kultur, vores folk, vores ledere, vores dyr, vores medicin og vores sprog. Og vi kan se, det virker. Børnene lærer mere, og forældrene deltager mere aktivt, fordi det er deres kultur og liv det drejer sig om, forklarer hun.
Tradition og anerkendelse
Endnu er det særligt tilpassede skoleskema kun på forsøgsstadiet i ganske få bolivianske kommuner. Alligevel har det affødt kritik fra især oppositionen i landet. Den frygter, at de kulturelt specifikke skoleskemaer kun er starten på en kulturel ensretning med det formål at isolere de oprindelige folk i en verden af gamle traditioner, der reelt ikke længere eksisterer.
Den bolivianske professor Mario Yapu har forsket i det bolivianske uddannelsessystem i årtier. Han deler ikke skeptikernes frygt for, at de oprindelige folk prøver at spærre sig inde i deres egen kultur.
- De oprindelige folk er ikke dumme. De ved, de ikke har nogen interesse i at lukke sig inde i en puppe. De vil gerne bevare deres sprog og deres kultur, men samtidig betyder blandt andet klimaforandringer og mangel på jord, at et meget stort antal af dem hvert år er tvunget til at migrere til andre dele af Bolivia, Sydamerika eller til Spanien. Derfor er de helt afhængige af at kunne tale spansk og have et kendskab til resten af verden, hvilket de oprindelige folk selv er de første til at påpege. Forældrene ønsker ikke, at deres børn kun lærer det oprindelige sprog, tværtimod. De vil bare gerne have en mulighed for at bevare deres eget sprog og kultur også, forklarer Mario Yapu.
- Det handler om tradition og anerkendelse for en række folk i Bolivia, hvis kultur og sprog altid har været undertrykt. Det handler om at finde en balance mellem det traditionelle liv på landet, som mange stadig lever hver dag, og den globaliserede verden. Det handler på ingen måder om isolation, siger Mario Yapu.
Det daglige liv
På den lille skole i Santa Rosa er dagens første time næsten slut. Maria Teresa og hendes klasse har talt om dyr og landbrug i Mojos, og så har de øvet vokallyde på mojeño ved at tale om en traditionel dragt, der stadig har stor betydning i landsbyen ved festlige lejligheder.
- Vi underviser i oprindeligt sprog en gang om ugen. Det er ikke meget, men det betyder meget for os, for vi er alle tosprogede her, og sproget er en stor del af vores kultur og tradition, men også af vores daglige liv, forklarer Maria Teresa. I sine 21 år som lærer i kommunen Mojos er det først nu, hun føler, at hun har fået mulighed for at undervise på en måde, der balancerer fornuftigt mellem det nationale pensum og de lokale ønsker til undervisningen.
- Nu tager dele af undervisningen endelig udgangspunkt i ting, der har direkte med børnenes daglige liv og kultur at gøre. Det betyder meget både for mig som lærer, for børnenes læring og for forældrenes forhold til skolen, siger Maria Teresa.
Fakta om Bolivia
- Ca. 10 millioner indbyggere.
- 1.098.581 km2 (25 gange større end Danmark).
- Sydamerikas fattigste land med et BNP pr indbygger på 7884 kr. (Danmark: 296.000 kr.).
- Bolivia har været dansk samarbejdsland siden 1994. Især har Danmark støttet Bolivias oprindelige folk, landbrugssektoren, klima, miljø og reformer af den offentlige sektor i landet.
- Bolivia modtager cirka 180 millioner kroner i bistand om året fra Danmark.
- Du kan læse mere om Danmarks arbejde i Bolivia på www.amblapaz.um.dk.
Undervisning i Bolivia
- I 1994 gennemførte Bolivia en undervisningsreform, der gav de oprindelige folk ret til både tosproglig og interkulturel undervisning. Samme år blev Bolivia dansk samarbejdsland, og Danmark har siden da støttet de oprindelige bolivianske folks kamp for anerkendelse og ikke mindst uddannelse.
- Især har Danmark støttet de såkaldte CEPOS, der er de oprindelige folks uddannelsesråd. CEPOS har siden uddannelsesreformen i 1994 spillet en aktiv rolle i både kampen for de oprindelige folks rettigheder til uddannelse, men også i udarbejdningen af Bolivias uddannelseslovgivning. CEPOS modtager omkring 4 millioner kroner i støtte om året.
- Med forfatningsændringen i 2009 blev de oprindelige folk anerkendt som selvstændige nationer i den Bolivianske stat og dermed som folk med ret til uddannelse på egne kulturelle præmisser.
- Fra 1975 til 2009 er antallet af folk der kan læse steget fra 63 til 91 procent og fra 1996 til 2007 steg antallet af børn der kommer i skole fra 80 til 86 procent. Antallet af personer med mindst 8 års skolegang steg i samme periode fra 45,3 til 60,8 procent af befolkningen. Af de oprindelige folk er det dog stadig kun 47 procent, der har mindst otte års skolegang.
Billedtekster
Santa Rosa1, SantaRosa3:
Som en del af landsbyen Santa Rosas nye pensum bruger læreren Maria Teresa traditionelle klædedragter og symboler til at øve sprog med børnene
SantaRosa2
Der går 55 børn på den lille skole i Santa Rosa, men endnu er det kun de yngste, der bliver undervist efter den særlige kulturelle undervisningsplan, der lægger vægt på tradition og kultur som for eksempel mojeño-folkets særlige fester
SantaRosa5, SantaRosa6
Santa Rosa ligger to timers kørsel fra den nærmeste by, og i regntiden kan det være svært overhovedet at komme rundt. Mange immigrerer som unge, mens andre mange andre bliver og fortsætter det traditionelle landbrug, der er den eneste levevej her. Det er netop balancen mellem tradition og modernitet, undervisningen skal prøve at finde på landet i Bolivia
Den bolivianske undervisningsrevolution
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.