En kæmpemæssig stjernedemonstration mod indholdet af finanslovsforslaget bevægede sig onsdag den 20. marts fra forskellige mødesteder i København mod Christiansborg. Trods protesterne blev finansloven vedtaget samme dag.
Danske Studerendes Fællesråd havde taget initiativet til demonstrationen. De protesterede mod nedskæringer på de videregående uddannelser. Danmarks Lærerforenings formand Anni Herfort havde også opfordret de lokale lærerkredse til at dukke op og være med i protesten 'mod nedskæringerne på uddannelsesområdet og angrebene på de faglige rettigheder, som de kommer til udtryk i finanslovsforslaget'.
Ud over studerende og lærere deltog også andre dele af fagbevægelsen, forfattere, kunstnere samt miljø- og bistandsorganisationer.
Demonstration mod finansloven
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.