Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Delte meninger om flekstid for skolebørn

Når den nyopførte Hellerup Skole åbner, skal eleverne have flekstid ligesom mange af deres forældre har det. Ideen får en meget blandet modtagelse af politikere og forskere.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
27. maj 2002, kl. 11:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det, der foregår på Hellerup Skole, er overfladisk, naivt og fuldstændig uigennemtænkt. Det er en overdrevent ansvarsløs skole, hvor lærerne fralægger sig ansvaret ved at afskaffe timer og fag og lader eleverne gøre, hvad de har lyst til", siger uddannelseskonsulent Carsten Ringsmose til dagbladet Politiken.

Politiken mandag

"Det er intet mindre end genialt, at børnene kan komme, som det passer dem, og derefter gå i gang med noget relevant arbejde. Det giver børnene en frihedsfølelse, som medfører, at de arbejder af egen drift", siger DPU-professor i pædagogik Niels Egelund.

En af mange nyskabende planer for den kommende Hellerup Skole er, at eleverne skal kunne møde mellem kl. 8 og kl. 8:40 og så logge sig ind på en computer og gå i gang med deres arbejde.

Forældreorganisationen Skole og Samfunds formand Thomas Damkjær Petersen er begejstret for ideen og tror på, at danske børn er opdraget til at være medansvarlige for deres egne udvikling. Men på Christiansborg er SF's Anne Baastrup bekymret for, hvad der skal blive af de svageste børn:

"Man må heller ikke glemme, at børn i det område, hvor Hellerup Skole ligger, som udgangspunkt har det nemmere ved tilværelsen, hvilket betyder, at man nemmere kan gennemføre projektet", siger hun til Politiken.

Heller ikke den konservative skoleordfører Else Theill-Sørensen er sikker på, at Hellerup-modellen umiddelbart kan overføres til andre skoler. Undervisningsminister Ulla Tørnæs, Venstre, synes, ideerne lyder spændende, men understreger, at Hellerup Skole skal overholde kravene til, hvad eleverne skal lære på de enkelte klassetrin.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Delte meninger om flekstid for skolebørn

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS