Delegeret til DLF: Drop kravet om ret til efteruddannelse

Lene Jensen fortalte, at der blandt lærerne i Glostrup var stor skepsis over for hovedstyrelsens krav om ret til efteruddannelse. Lærerne i Glostrup var bekymrede for, at kommunerne ikke vil sætte penge af til lærernes efteruddannelse, hvis lærerne selv er parate til at betale.

"Meldingen fra lærerne var også, at hvis kommunen vil have kompetente lærere, så må de også betale for det. Problemer med lærere, der i dag tager diplomuddannelse i deres fritid og læsevejlederuddannelser uden at få den fornødne tid, gør ikke skepsisen mindre", sagde Lene Jensen.

Hun kunne se på tilbagemeldingerne fra kredsene, at andre delte Glostrups skepsis. 16 kredse har ønsket, at kravet om efteruddannelse ikke skulle stilles, mens 17 kredse har meldte tilbage, at kravet skulle stilles. 42 kredse har haft bemærkninger til kravet. Derfor stillede Lene Jensen et forslag om, at kravet ikke skal stilles til overenskomstforhandlingerne.

Ingen ekstra lønkroner

Arne Mikkelsen fra Odsherreds Lærerkreds mente, at man skulle fastholde kravet om efteruddannelse.

"Hvis vi siger nej til det, tror I så vi får ekstra lønkroner - jeg tror det ikke", sagde han.

Hovedstyrelsesmedlem Peter Hess-Nielsen støttede Lene Jensen i, at der ikke bør stilles krav om ret til efteruddannelse.

"Det krav koster jo penge. Jeg tror ikke på, at vi får ekstra penge, men jeg vil ikke betale for, at vi får efter-videre uddannelse", sagde han.

Diskussionen om efteruddannelse kan ikke undgås

Ifølge formand for fagligt udvalg Lotte Lange forventer hovedstyrelsen ikke, at man ved at lade være med at stille krav om ret til efter- videreuddannelse vil få flere lønpenge.

"Vi kommer under alle omstændigheder til at snakke om efter-videreuddannelse, for der er sat 300 millioner kroner af til efteruddannelse. Desværre er de ikke alle sammen til os, men de er med i overenskomsten, som vores hovedorganisationer og arbejdsgiverne har været så venlige at bestemme. Så under alle omstændigheder skal vi snakke om efter- videreuddannelse", sagde Lotte Lange og hentydede til resultatet af tre-partsforhandlingerne, hvor der er sat 300 millioner kroner af til efteruddannelse af offentligt ansatte.

Anders Bondo Christensen gik på talerstolen for at gøre klart, at kravet om efter-videreuddannelse skal tænkes i en lønstrategisk sammenhæng. Han forklarede, at foreningen vil kæmpe for at samle op på det midlertidige løntillæg, som det lykkedes at få hjem ved sidste overenskomst. Lærerne fik dengang et engangstillæg i stedet for at få lagt penge ud til lokale lønforhandlinger.

"Der kunne ret til efter-videreuddannelse være en måde at samle det op på. Derfor vil jeg meget anbefale, at I stemmer Lene Jensens forslag ned, så I giver mulighed for at holde vores langsigtede lønstrategi med et centralt aftalt lønsystem".

Lene Jensens forslag blev stemt ned.