Dekan: Studerende har gavn af udviklingskontrakterne

Da Metropol sammen med de andre professionshøjskoler for første gang udarbejdede udviklingskontrakter for tre år siden, valgte man at sætte et helt konkret mål om at hæve undervisningstimetallet. Og siden er tallet blevet hævet fra 14 til 15 timer.

"Der har været en stående diskussion og en helt legitim utilfredshed blandt de studerende med undervisningstimetal, vejledning og den faglige feedback. Derfor tog vi timetallet med i udviklingskontrakten og har hævet det", fortæller dekan på Metropol i København/Frederiksberg Camilla Wang. Hun reagerede, da hun læste de studerendes formand Bob Bohlbros reaktion på udviklingskontrakterne på folkeskolen.dk

Læreruddannelserne forpligter sig til bedre kvalitet

"Jeg kan godt forstå, hvis hans kritik går på, at vi bruger en masse tid på papirarbejdet mellem minister og professionshøjskoler. For det er da rigtigt, at meget af det, der står i kontrakterne, det ville vi gøre alligevel. Men jeg synes bestemt, at de mål vi sætter og opfylder gør en forskel for de studerende. Og derudover synliggør kontrakterne, det arbejde vi gør på uddannelserne – både overfor ministeren og for offentligheden.".

Feedback på alt skriftligt arbejde

I den netop underskrevne kontrakt har Metropol sat et mål om mere feedback på det faglige arbejde. Det er noget, de studerende har efterspurgt, fordi de oplever, at de afleverer meget skriftligt arbejde, som de kun får en karakter for, men ikke en egentlig feedback.

"Det her er jo ikke noget vi kan måle med et tal. Men det vi helt konkret gør, er at sige, at fremover skal de studerende have kvalitativ feedback på alle skriftlige afleveringer. De studerende har gjort et stort og fint stykke arbejde for at gøre os opmærksomme på problemet og påpege, hvad de synes fungerer på nogle af de andre uddannelser i professionshøjskolen. Det er noget af det vi skal til at arbejde med, at de ting der fungerer særligt godt hist og pist på uddannelserne bliver gjort fælles for alle".

Op til uddannelserne at tage det, der giver mening

Camilla Wang giver Bob Bohlbro ret i, at udviklingskonktrakterne ikke i sig selv flytter bjerge. Og hun fortæller, at det hver gang er en øvelse at få sat fokus på det, som de synes giver mening over for det, som ministeren gerne vil arbejde med og profilere sig på.

"Noget af det, der altid er en udfordrin, er at det skal kunne måles. Og dér skal man passe på, at man ikke ender med kun at fokusere på det målbare og glemme det, som virkelig betyder noget. Det ville jo fx ikke hjælpe, at vi hævede timetallet til 15, hvis vi så bare lavede storforelæsninger i stedet for mindre hold. Ind i mellem synes jeg, det virker som om, ministeriet har mere fokus på det målbare, fordi det er nemt at følge op. Hvis ministeren virkelig skulle tage ansvar for, om uddannelsernes ledelser gør det rigtige, så ville det kræve en meget tættere dialog og være mere besværligt", siger Camilla Wang.

UCC vil sætte særligt fokus på folkeskolereformen

Der er også en udfordring i, at de fem mål, der udstikkes af ministeren, er fælles for alle videregående uddannelser.

"Et af målene er fx at øge den sociale mobilitet. Det har vi undersøgt på Metropol, og det er vi faktisk ret gode til allerede. Så det er måske ikke lige der, hvor største udfordring eller udviklingspotentiale ligger. Det skal være one size fits all, så det bliver nemt universiteternes udfordringer, der styrer. Men der er det så bare vores udfordring, at sætte vores mål, så de giver mening. Og det synes jeg faktisk vi får gjort, så det også gavner de studerende på læreruddannelsen".