For at du kan oprette indlæg i debatten kræver det at du har en profil og er logget ind.
OPRET PROFIL
Kronikken introducerer til en ny prøveform på læreruddannelsen i Silkeborg, hvor dele af opgaven i pædagogik og lærerfaglighed (PL) er udskiftet med selvvalgte elementer. Den nye prøveforms præmisser er eksperimentet, innovationen og brugerperspektiv. Til gavn for eleverne i folkeskolen.
Med afsæt i Danmarks Lærerforenings folkeskoleideal samler DLF forskere, politikere og praktikere fra lærerprofessionen til skolemøde i dag den 5. december. Håbet er at finde et afsæt til en fælles samarbejdsform for folkeskolen.
Leg og æstetiske oplevelser er helt centrale didaktiske tilgange i en moderne, vedkommende og motiverende naturfagsundervisning, skriver de tre kronikører.
Sæt de nationale test i bero, mens deres afløser udvikles – det synes at være et helt igennem rimeligt krav fra elever, forældre, lærere og ikke mindst en række beslutningstagere. Samtidig er det kronikørens klare konklusion.
Sammenhængen mellem læring og dannelse har for længe været gledet ud af den uddannelsespolitiske dagsorden. Men debatten om skolens og fagenes dannelsesbidrag er nu tilbage, skriver de to kronikører.
Lærer og skoleleder Thora Pedersen kæmpede for ligestilling med et forslag om lige løn for lige arbejde i folkeskolen. Men mange mænd strittede imod, for det ville skade lærernes sociale anseelse, mente de.
Den aktuelle samfundsudvikling med stigende polarisering kalder på en revurdering af skolens demokratiske dannelsesprojekt. Et team fra Center for Skole og Læring, Professionshøjskolen Absalon, har sammen med Kirstinebjergskolen i Fredericia arbejdet på at udvikle en skole, der kan og vil skabe fællesskaber, som bygger på forskellighed, uenighed og modsætninger.
Lærere forsøger ofte at hjælpe isolerede elever ved at koble dem på legegrupper eller sammensætte arbejdsgrupper i skolen. Men børn har brug for hjælp til at inddrage hinanden i det fælles – ellers kan lærerens bestræbelser ende med at forstærke barnets oplevelse af at være udenfor, beskriver forsker Christina Holm Poulsen.
Undervisning som en praksis i sig selv med iboende kvalitet, der respekterer lærerens dømmekraft. Sådan kan man også anskue diskussionen om kvalitet i undervisningen, skriver forskningschef Thomas Illum Hansen.
Moralsk stress som følge af utilfredsstillende arbejdsbetingelser kendetegner i stigende grad lærernes hverdag. Det fører helt legitimt til en form for professionel ulydighed, fremfører en gruppe lærere.
Årets tale til Lærerprofession.dk's prisfest den 16. november 2018.
Uddannelsespolitikken ignorerer, at vi lever i et samfund med sproglig og kulturel mangfoldighed, mener lektor Bergþóra Kristjánsdóttir. Tosprogede elever bliver i dag ikke mødt af lærere med en specialiseret viden om tosprogethed og dansk som andetsprog.
Forskeres undersøgelser i skolen kan virke forstyrrende på hverdagen i klassen. Men der skal indsamles systematisk viden om skolens liv, for at der kan træffes kvalificerede faglige og politiske beslutninger, skriver forskere tilknyttet Aarhus Universitet.
Selv om forskning og erfaring viser, at mentorordninger kan gøre forskellen, er det mere eller mindre tilfældigt, hvordan danske skoler og kommuner tager imod nyuddannede lærere, skriver studievejleder på læreruddannelsen i Silkeborg Dorthe Busk Mølgaard.
Tre fagprofessionelle inden for hvert deres felt om, hvordan man bruger sit sprog til at realisere sin positive hensigt: at tilgodese de børn og unge, der har behov for lidt ekstra støtte til også at leve deres liv og samtidig opnå læring – stort set uden at bruge mere tid.
Arbejdstidskommissionen skal styrke den professionelle kapital på skolerne. Det er en god ide, viser undersøgelser, for høj professionel kapital handler blandt andet om godt lederskab og samarbejde, forklarer professor emeritus Tage Søndergaard Kristensen.
I bestræbelsen på at ville bygge bro mellem fritid og skole må dansklæreren gøre sig flere didaktiske overvejelser. Kandidat i didaktik præsenterer her fem centrale punkter til lærerens forberedelse.
Så snart eleverne har besluttet sig for, hvad de vil efter folkeskolen, synes de ikke længere, at uddannelsesvejledning og brobygning er relevant - og det har vidtrækkende konsekvenser, beskriver ph.d. Randi Skovhus.
Borgmester i Holbæk Christina Krzyrosiak Hansen vil i dialog med folkeskolens lærere, elever og forældre på baggrund af noget andet end tal og grafer.
Fortællingen om den inkluderende skole, hvor forskellige børn skal kunne deltage i den samme undervisning på forskellige måder, fordi de har forskellige forudsætninger, kan være svær at få øje på i skolens praksis, skriver forskerne Sine Penthin Grumløse og Lotte Hedegaard-Sørensen.
