For at du kan oprette indlæg i debatten kræver det at du har en profil og er logget ind.
OPRET PROFIL
Moralsk stress som følge af utilfredsstillende arbejdsbetingelser kendetegner i stigende grad lærernes hverdag. Det fører helt legitimt til en form for professionel ulydighed, fremfører en gruppe lærere.
Årets tale til Lærerprofession.dk's prisfest den 16. november 2018.
Uddannelsespolitikken ignorerer, at vi lever i et samfund med sproglig og kulturel mangfoldighed, mener lektor Bergþóra Kristjánsdóttir. Tosprogede elever bliver i dag ikke mødt af lærere med en specialiseret viden om tosprogethed og dansk som andetsprog.
Forskeres undersøgelser i skolen kan virke forstyrrende på hverdagen i klassen. Men der skal indsamles systematisk viden om skolens liv, for at der kan træffes kvalificerede faglige og politiske beslutninger, skriver forskere tilknyttet Aarhus Universitet.
Selv om forskning og erfaring viser, at mentorordninger kan gøre forskellen, er det mere eller mindre tilfældigt, hvordan danske skoler og kommuner tager imod nyuddannede lærere, skriver studievejleder på læreruddannelsen i Silkeborg Dorthe Busk Mølgaard.
Tre fagprofessionelle inden for hvert deres felt om, hvordan man bruger sit sprog til at realisere sin positive hensigt: at tilgodese de børn og unge, der har behov for lidt ekstra støtte til også at leve deres liv og samtidig opnå læring – stort set uden at bruge mere tid.
Arbejdstidskommissionen skal styrke den professionelle kapital på skolerne. Det er en god ide, viser undersøgelser, for høj professionel kapital handler blandt andet om godt lederskab og samarbejde, forklarer professor emeritus Tage Søndergaard Kristensen.
I bestræbelsen på at ville bygge bro mellem fritid og skole må dansklæreren gøre sig flere didaktiske overvejelser. Kandidat i didaktik præsenterer her fem centrale punkter til lærerens forberedelse.
Så snart eleverne har besluttet sig for, hvad de vil efter folkeskolen, synes de ikke længere, at uddannelsesvejledning og brobygning er relevant - og det har vidtrækkende konsekvenser, beskriver ph.d. Randi Skovhus.
Borgmester i Holbæk Christina Krzyrosiak Hansen vil i dialog med folkeskolens lærere, elever og forældre på baggrund af noget andet end tal og grafer.
Fortællingen om den inkluderende skole, hvor forskellige børn skal kunne deltage i den samme undervisning på forskellige måder, fordi de har forskellige forudsætninger, kan være svær at få øje på i skolens praksis, skriver forskerne Sine Penthin Grumløse og Lotte Hedegaard-Sørensen.
En bekymrende stor andel af unge udsættes for digitale sexkrænkelser. Det kræver et øget fokus på årsagerne bag, hvis krænkelserne skal forebygges. Skolen spiller en afgørende rolle, mener Red Barnet.
Hvis lærere i fremtiden skal betragtes som professionelle og ikke proletarer, skal professionens sprog og professionsmarkører være tydeligere, advokerer lærer Daniel Panduro i sit kandidatspeciale.
Forsker opfordrer til en kulturelt ansvarlig pædagogik, der spejler den mangfoldighed af elever, der sidder i en klasse i dag. For når elever kan genkende sig selv i skolens indhold, føler de sig værdsat, set og anerkendt.
Professor Peter Allerup vil vende testsystemet på hovedet for at skabe klarhed over antallet af opgaver i de obligatoriske test og sikre en mere brugbar målestok for elevernes dygtighed. Hans forslag til ændringer i de nationale test er også sendt til undervisningsminister Merete Riisager.
Lærere er uddannet til at undervise børn, men ikke nødvendigvis til at arbejde med voksnes læreprocesser. Lektorer opfordrer skoler til at udvikle praksis ved at bruge fagteam til faglig refleksion og ikke kun faglig forberedelse.
Et projekt om at forebygge stress blandt folkeskolelærere rejser spørgsmålet, om selvledelse bidrager til stress. En løsning er mere ledelse af selvledelse.
Fokuserer censorkorpset for meget på egne fagfaglige interesser, når de kritiserer de lærerstuderendes kompetencer for at være for almene, spørger kronikørerne fra læreruddannelsen på University College Syd i Esbjerg. De peger på, at det ene ikke udelukker det andet.
Måler vi eleverne på det rigtige, når vi beder dem om at sætte sig foran computeren for at teste deres evner. Noget tyder på, at de mange test ubevidst påvirker undervisningens indhold og elevernes kompetencer, skriver et forskerteam fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.
Børn risikerer at blive ensomme og skrøbelige, fordi moderne læringsformer opløser fællesskabet ved at tage udgangspunkt i elevernes individuelle mål. Folkeskolen bør sadle om og sætte kollektivet i fokus, råder sociolog med lærerbaggrund.