Ytringsfrihed – det er noget, vi lærer eleverne

Vi vidste det egentlig godt på Folkeskolens redaktion. Der er flere og flere lærere, som nødigt vil udtale sig kritisk om forhold i folkeskolen. Under halvdelen af lærerne i en ny undersøgelse i Folkeskolens Lærerpanel kan ubetinget svare ja til, at de frit kan blande sig i den offentlige debat. Resten er ramt af dårlige erfaringer eller har hørt om uheldige kolleger.

Nogle af eksemplerne i undersøgelsen er helt groteske. Som den lærer, der fik en tjenstlig kritik, fordi hun har "liket" noget på Facebook. It-problemer, inklusion og politiske forhold i skolevæsenet er andre relevante emner, som lærere får kritik for at have bragt op offentligt. Man kan ikke fortænke nogle lærere i at mene, at det er sikrere at holde snuden for sig selv.

Lærere tør ikke tale frit

Hvad sker der? Har vi helt glemt idealet om den herredømmefri samtale, som er en forudsætning for demokratiet?

Sociolog Rasmus Willig, mangeårig forsker i især offentligt ansattes ytringsfrihed, mener, at konkurrencen mellem skolerne betyder, at kritik bliver ugleset. Men det bør ikke standse den enkelte lærer eller leder.

Det er naturligvis godt at kende reglerne, så man ikke kommer til at afsløre noget fortroligt eller begynder at lyde, som om man udtaler sig som andet end privatperson, hvis man siger noget om sin arbejdsplads offentligt. Man skal selvfølgelig også holde en ordentlig tone. Men at åbne munden kan aldrig være udtryk for mangel på loyalitet. Tværtimod.

Skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det er ikke bare noget, eleverne skal undervises i. Det gælder også for lærerne.

Som lærer - og skoleleder - er man specialist i folkeskolen. Derfor er det faktisk ens pligt at deltage i debatten om folkeskolen. Hvem ellers?

Det er i alles interesse. Som skoleledernes formand siger, ved ledere godt, at man leder bedst, hvis man har fået at vide, hvad der foregår. Det samme gælder forvaltningen og politikerne. Og hvis det ikke står krystalklart for alle, må fællesskabet i form af kollegerne eller Danmarks Lærerforening (DLF) træde til og forsvare den enkelte.

For nu er der snart kommunalvalg, og det er vigtigere end nogensinde, at lærerne bringer virkeligheden ind i den politiske samtale. Det er der hårdt brug for.