Hvor er det dog synd for Heidi Stein (Folkeskolen nummer tre). Hvordan kan Randers Kommune dog være bekendt ikke at fyre lærerpersonalet på Rytterskolen og beholde den strålende leder, den havde i Heidi Stein?
Efter at have læst Henrik Staneks fine udlevering af Heidi Stein og med artiklen om, at Isdronningen er gledet ud af Undervisningsministeriet, er vi måske endelig på vej mod lysere tider.
Lysere tider forstået på den måde, at den åbne, varme og menneskelige leder igen er på vej ind på bekostning af den konfrontationssøgende ledertype.
Sagen fra Randers bør samtidig være en klar påmindelse om, hvor galt det kan gå, når man fra centralt hold diktatorisk møver sig frem.
Det mest glædelige i sagen fra Randers er imidlertid, at det lykkedes lærerne at skaffe sig af med en for dem uegnet leder.
En leder, der mere eller mindre altid havde stopuret fremme. En leder, der ofte var i modsætning til sit personale. En leder af typen 'Jeg alene (og bedst) vide'.
Jeg forstår ved Gud godt, at viceinspektøren ytrede 'Sådan nogle kan vi ikke lide'. Det er der vist ikke mange tænkende lærere, der kan.
Men hvorfor afskedige denne brave mand? Han burde have været præmieret!
At tilbyde personer som Heidi Stein et job med samme løn og status er desværre den udvej, mange kommuner vælger, når de står med en ubrugelig leder.
Så bliver vedkommende parkeret et eller andet sted i forvaltningen, hvor man så kan håbe, at de ikke kommer til at gøre yderligere fortræd.
Tillykke til lærerne på Rytterskolen!
Godt kæmpet!
Jørgen Cseh
Høsterkøb
Ynk, ynk, ynk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.