Wauw for en forside på Folkeskolen!

Hvor er det skønt at åbne postkassen efter en uges fravær og så straks få øje på sit fagblad, der på én gang har blikfang og budskab.

Farverne er der ikke sparet på, men der er mening i pangeriet: På sæt og vis stå vi i centrum af atorbyens neonhelvede, hvor alverdens kapitalstærke firmaer kæmper om vores opmærksomhed. Men, men, men... det glimtende og påtrængende er alle de budskaber, som vælter ned over folkeskolen og dens "befolkning" fra politikere, der hjulpet af pr-konsulenter har vekslet begrænsningen af ressourcer med rigdommen i brainstorming-fødte slogans og buzzwords.

Tænk, i ét billede indfanger illustratoren den samlede galskab, som har ramt folkeskolen, og hvor netop overfladiske slogans er med til at nedbryde vores pædagogiske immunforsvar. jeg må læse forsiden som en advarsel imod at begynde at tro på sælgernes glathed og forenklinger.

Se, samme illustrator, som måske slet ikke er enig med mig i min reaktion på Folkeskolens forside, har på helt forunderlig vis illustreret en rimeligt let læst bog i serien Carlsens Billednoveller.

Bogen er skrevet af Kristina Aamand, som man må håbe, at alle unge bliver præsenteret for i skolen; hun skriver godt, har noget på hjerte og hjertet på rette sted. Hun tager her hånd om den undertrykkende debat om mødommen. Bogen handler om en pige, der som bogens titel antyder, er ved at blive gjort som god som ny.

Solveig Agerbaks illustrationer er intet mindre end genialt grusomme og humoristisk poetiske. Mig minder de om karaktererne, der fødes af H.C. Andersens evne til at give ting menneskelige træk, så man kan nærme sig tabuiserede og kuende emner ad omveje.

Og tænk, forfatteren Aamand, som også er sygeplejerske, kan fortælle, at operationen er ganske overflødig. Og på den måde kommer en ungdomsbillednovelle måske til at have samme morale som de mange sloganforsøg på at gøre folkeskolen så god som ny: Mange penge for ingenting!

Under alle omstændigheder: Tak til Folkeskolen for et flot februarnummer!