Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Wat did ju learn in skul today

Jens Colding
Start debatten
19. oktober 2000, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Efter nogle år ude af faget er jeg i dette skoleår vendt tilbage til engelsk.

Folkeskolen nr. 42 2000

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk – medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk’s debatregler

Jeg har en 8.-klasse, som er sammensat af fire forskellige 7.- klasser og altså også med fire forskellige afleverende engelsklærere. De er alle kendt som habile og erfarne engelsklærere.

De har naturligvis fulgt de vejledende og meget lyriske planer for engelskundervisningen.

Min 8. klasse er min første engelskklasse, der har haft engelsk siden 4. klasse. Jeg er ked af at sige det, men min oplevelse er, at elevernes fornemmelse for blot nogenlunde korrekt engelsk er blevet ringere – markant ringere.

Elementær ordstilling kendes ikke og respekteres ikke, ing-former bruges i tide og især i utide, genitivs s og flertals s blandes sammen, tider er stort set ukendt land, udsagnsordenes bøjning er helt tilfældig og uden systematik, de mest almindelige former for undtagelser i navneordenes flertal er helt ukendte, og sådan kunne jeg blive ved.

Det værste er, at eleverne – og de kan jo ikke vide bedre – tror, at de er rigtig skrappe til engelsk, og kigger undrende på læreren, når han retter på de helt elementære fejl og sproglige flovser og ubehjælpsomheder.

Der er sket det, som nogle forudså, da man introducerede engelsk fra 4. klasse, at vi måtte give køb på ikke mindst den sproglige korrekthedsgrad, og at fossileringen af fejl ville florere i et hidtil ukendt omfang.

Hvordan vil det så ikke gå, hvis Dansk Industri kommer igennem med deres forslag om engelsk fra 1. klasse.

Det var så engelsk, som vi tror, vi er så gode til, men slet ikke så gode, som vi selv og eleverne tror. Situationen for tysk er på det nærmeste en katastrofe. Det er en anden historie, men det er historier, som også må fortælles, hvis vi da ikke vil drukne i selvgodhed og selvtilstrækkelighed som undervisningsdirektør Ivan Sørensens flovsede: F2000 er et eventyr.

Jens Colding

skoleinspektør

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Wat did ju learn in skul today

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS