Vugge, dukke, teste, sukke

Det er ikke kun i folkeskolen, at det pædagogiske arbejde dirigeres af kompetencetænkning og digital testning.

Pædagoger kan gøre vuggestuebørn markant bedre til sprog og matematik! Det budskab figurerede i medierne i januar 2017. Budskabet stammede fra rapporten: "Indsats i vuggestuen kan styrke børns tidlige kompetencer"[1]. Omsat til medieoverskrift blev det til: "Vuggestuebørn kan lære svære ord og matematik"[2]. Det kan vuggestuebørn ikke! De kan forberedes til det.

Det er utvivlsomt godt, at pædagoger træner småbørns kendskab til ord, tal og former. Det er også betydningsfuldt, at vi har forskere i Danmark, som fordyber sig i, hvordan vi pædagogisk set bedst muligt understøtter børns udvikling, ikke mindst de udsatte børn. Der er dog mange etiske aspekter i forskning og dens omsætning til praksis, som vi som forbrugere af forskningen må være opmærksomme på. Det gælder bl.a. forskernes uvildighed og forskningsresultaternes mulige indflydelse på menneskers arbejdsvilkår og trivsel. Pædagoger får til stadighed tillagt flere og flere opgaver i forhold til børns udvikling, og ofte er disse opgaver beskrevet som opgaver, der blot kræver en ændring af pædagogernes måde at være pædagoger på. Så enkelt er det ikke. Forandringer kræver tid og ressourcer.

Rapporten om vuggestuebørnene er veldokumenteret. De deltagende institutioner med tilhørende kontrolgrupper er homogene og udvalgt ved lodtrækning. Det pædagogiske program er didaktisk skarpt, og effekten af resultaterne er fremkommet via udfyldning af kompetenceskemaer for hvert enkelt barn. Projektet indeholder også mere kvalitativt orienterede metoder til pædagogisk refleksion. Men der mangler noget. Mit hjerte siger, at der netop mangler hjerte! Min fornuft siger, at der er andre grunde end børnenes udvikling til, at denne rapport er udgivet. Rapporten er udgivet af Rambøll. Det er det firma, som står bag bl.a. udvikling af digitale programmer til vurdering af 3-årige og 5-årige børns sprogtilegnelse. En lovpligtig vurdering, som mange kommuner vælger at bruge over for alle børn, og derfor abonnerer de på Rambølls digitale produkter. Rapporten peger netop på, at registrering af småbørnenes kompetencer og pædagogernes refleksioner skal foregå online. Hvem mon skal udvikle et program til det?

I projektet blev der bl.a. fokuseret på, at børn skal blive gode til det abstrakte sprog. At være god til det på et senere udviklingstrin vil bl.a. sige at kunne forholde sig til, hvilken betydning der gemmer sig i ord, ud over deres konkrete og kontekstuelle betydning. F.eks. ordene: Monitorering, strategi, værktøj og redskaber. Disse ord findes med vægt i rapporten. Jeg synes, at de teknisk betonede ord tingsliggør det lille menneske, og en lille "menneske-ting", behøver strategisk planlægning, diverse værktøjer og redskaber samt digital registrering for at blive til et menneske, som vores samfund kan sige god for. Jeg aner en ny specialpædagogisk opgave på småbørnsområdet, nemlig den særlige specialpædagogiske indsats, som kan rette op på "tumlinge-børnenes" eventuelle manglende kompetencer. Det er godt for de specialpædagogiske professions opretholdelse, men ikke nødvendigvis godt for vores tænkning om små børns udvikling. Hvis ikke vi passer på, så løber samfundets digitale "tik" løbsk og afløser øjeblikkets "dukkelukke" og "dikkedik". Suk!

[1] Dorthe Bleses m.fl. http://pure.au.dk/portal/da/persons/dorthe-bleses(dc82ab57-2665-45e5-a84a-782f0c58d1a8)/publications/indsats-i-vuggestuen-kan-styrke-boerns-tidlige-kompetencer(e636cb93-b7ad-4cc8-9c41-1dcaa15011a7).html

[2] TV2 Nyheder 31. januar 2017