Som varslet i blogindlægget I muml og mørke handler ugens sang om mumledansk, men også lidt om modgiften: oplæsning og fortælling.
https://www.folkeskolen.dk/624972/i-muml-og-moerke
Melodien er den gamle folkemelodi, som Edvard Lembke skrev teksten til Vort Modersmaal er dejligt på - opfulgt af Benny Andersen med Vort muddersmål er hæsligt
Vort mumlemål
Vort mumlemål er uldent og næsten uden sang.
Hvordan kan vi dog ligne den sære mumleklang?
En slaptunget far og en mor, der æder ord.
Og de gør kampen for at børn får sprog urim’ligt stor.
Og de gør kampen for at børn får sprog urim’ligt stor.
Vi lægger børn i øret lidt lyde på en snor.
En kærlig tone risler som sne, der faldt i fjor.
En brysk brummen viser, at de skal passe på.
Vokaler og lidt tonefald gi’r lytte og forstå.
Vokaler og lidt tonefald gi’r lytte og forstå.
Og om i lyst og nød de har sværmet og søgt
en mening i de lyde, så er det da forrykt,
at vi bare brummer og mumler nydeligt,
når ungerne har brug for, at vi taler tydeligt,
når ungerne har brug for, at vi taler tydeligt.
Vi ønsker da, at børn får del i talesprogets pagt,
for sproget står om noget om fællesskabet vagt.
De ord, som tale planter, skal gro og give høst,
så børn kan mestre skriften: skriv løs og læs med lyst!
så børn kan mestre skriften: skriv løs og læs med lyst!
Når lyde bare flyder på en lydmedistervis,
og pølsen er af lydord, der kommer flokkevis,
så er det svært at skelne, hvert enkelt lille ord
og skiveskære pølsen, og dække læsnings bord.
og skiveskære pølsen, og dække læsnings bord.
Så hjælp de mange unger som skal gribe vores sprog,
fortæl en god historie, oplæs en børnebog,
men gør det uden mumlen, giv sproget karakter,
så børn får tale-, læseord og magter mer og mer.
så børn får tale-, læseord og magter mer og mer.
Og når vi først har fattet, at sproget er af ord,
så lad os synge med i det danske mumlekor,
for lyde, der ædes, og slasket tungegang
– det elsker vi, for det er vores danske fællesklang
– det elsker vi, for det er vores danske fællesklang
Her er en lille norsk film om dansk mumlesprog:
Vort mumlemål
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.