Vi skal vidt omkring i årets debatter: Fra jobjagt og elevers drypvise fridage til vold og lange lister med særaftaler.
10. Jobjagt
Hvordan kan vi forsvare, at kvalificerede lærere i Nordjylland får afslag efter afslag, mens skoler i hovedstaden er nødt til at ansætte folk uden læreruddannelse? spurgte lærer og debattør Andreas Steffensen.
9. Særaftaler
Der skal tages hensyn til alle elevers individuelle behov og det er – ja, undskyld – mildest talt anstrengende, lød det fra lærer Anne Dræby Lünell.
8. Det hårdeste år
Flere og flere elever er ikke undervisningsparate. Tidligere var forklaringen på deres adfærd tydelig og forståelig, men i dag står den hen i det uvisse, mener lærer Christian Winther Larsen.
7. Børnesyn
Børnesynet fratager lærere muligheden for at handle i overensstemmelse med deres professionelle dømmekraft, skrev lærer Rikke Johansen.
6. Fysisk guidning
Vi bør se til Norge, hvor en ny lovændring om fysisk guidning netop er blevet gennemført, var budskabet fra Kristoffer Høyrup Sørensen, hovedstyrelsesmedlem i DLF.
5. Generationskamp
Lærer Anne Lünell begyndte at føle sig som en dinosaur i klasselokalet. En evig kamp for at trænge igennem med undervisningen tærede på kræfterne. I debatindlægget skrev hun blandt andet om at tage konsekvensen.
4. Sygefravær
Handler omsorgssamtaler egentlig om omsorg eller mistillid? spurgte lærer Maria Roneklindt.
3. Drypvise fridage
Elevernes drypvise fridage bliver flere og flere. De kan virke harmløse, men de skader klassens fællesskab, skrev lærer Philip Gam.
2. Kampen om lærerjobbet
På trods af fagligt engagement, gode karakterer og over 200 jobansøgninger kan jeg ikke finde fodfæste på arbejdsmarkedet, skrev den nyuddannede lærer Michelle Bach.
1. Forældre
Skolens sprog gør forældre usikre, mener konsulent og tidligere lærer Fatima Osman. Det har hun skrevet årets mest læste debatindlæg om.
Uopdragne elever, vold og særaftaler: Her er 2025’s mest læste debatindlæg
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.