Vis mod - giv folkeskolen ro

Nye arbejdstidsregler, skolereform, inklusionsindsats og modtageklasser m.m. Folkeskolen har de sidste år været underlagt grundlæggende omvæltninger og store opgaver, der endnu ikke er fuldt indfaset, sine steder endda ikke muligt. Det er sket samtidig med økonomisk smalhals i kommunerne, hvor antallet af lærere og pædagoger er reduceret markant.

Folkeskolen viser adskillige tegn på, at grænsen for nye politiske tiltag er overskredet. Det ses bl.a. på den støt stigende klassekvotient, elevflugten til de delvist privat/offentlige friskoler, de mange sygemeldinger blandt personalet, og det, at adskillige lærere og pædagoger vælger at forlade det, der engang var drømmejobbet.

I de kommende måneder vil kommunerne igen skære på den kommunale kernevelfærd, det er den berømte økonomiske virkelighed. Samtidig flyder der på denne årstid rituelt en lind strøm af politiske ambitioner fra Christiansborg ift. hvilke opgaver, der skal løftes af folkeskolen, og det er ikke så lidt, som samfundets schweizerkniv skal fikse.

Alt fra undervisning i realkreditlån, mere danskhed, servering af morgenmad og andet kommer fra både rød og blå blok. Det er der ikke noget nyt i, men ude i virkeligheden, på skolerne og i SFO´erne, mangler de ikke flere civile samfundsopgaver.

Opgaver der lidt for ofte mangler pædagogisk og faglig relevans ift. skolens oprindelige formål, nemlig styrkelse af de faglige kvalifikationer i fagene og sociale kompetencer.

Folketingets partier skylder vores elever, forældre, lærere og pædagoger at yde folkeskolen noget så fantasiløst simpelt som ro. Bare god gammeldags, usexet ro til at løse de mange opgaver, der er kommet, mens resurserne er blevet markant mindre.

Det pædagogiske personale er ikke naivt og har for længst opgivet illusionen om, at der kommer markant tilførsel af ekstra resurser, men så giv dem i det mindste ro til at indfri de allerede fastlagte ambitioner for folkeskolen. Ja, jeg er godt klar over det;

Det kræver absolut politisk mod at lade folkeskolen i fred nogle år. Ikke desto mindre hungrer vores lærere og pædagoger efter ro til at få alle de nye tiltag nogenlunde i vej.

Kan folketingspolitikerne modstå fristelsen og lade være med at inkludere folkeskolen som den forkromede løsning på alle samfundsudfordringer og bare anerkende, at folkeskolen lige nu er overbebyrdet med allerede eksisterende opgaver?

Thomas Klimek

byrådsmedlem, SF, Hjørring Kommune