Virkeligheden er altings prøve 2

Virkeligheden er altings prøve

”Der er stor forskel på elevernes resurser. Det var overraskende, at de var så usikre på at fremlægge. Vi lærte, at man ved 10. klasses elever skal tænke ud af boksen på en anden måde, for at finde noget, der har interesse for dem, og noget som giver dem læring om emnet.

Vi blev også bekræftet i, at en synlig tidsplan og en skarp dagsorden kan give utrolig meget til en undervisning.” Sådan lød en del af den evaluering, lærerstuderende på andet år gav efter et forløb, hvor de har samarbejdet med 10. klasse på den nærliggende folkeskole.

Kombinationen af teori og praksis er altid et tilbagevendende tema i læreruddannelsen. Hvordan kan teorien bidrage til at kvalificere praksis, og hvordan kan praksis give meningsindhold og forståelse til uddannelsens teori? Det spørgsmål er der mange bud på, og selv om der ikke findes noget endeligt bud på, hvordan teori og praksis hænger sammen, så er det vigtigt, at der arbejdes på mange områder og med mange vinkler for at etablere denne sammenhæng.

I læreruddannelsen er praksisdimensionen sat (endnu) mere i spil med den nye læreruddannelse fra 2013. Praktikperioderne afsluttes alle med en bedømmelse af den studerende, og det indgår i alle modulers indhold, at teori-praksis-dimensionen skal indtænkes i modulet.

Når Læreruddannelsen i Aalborg har arbejdet fokuseret med ”Refleksiv praksislæring - klassepraktik” har der været et teoretisk afsæt, der kort kan karakteriseres som Jørn Bjerre gør det her: ”Forudsætningen for, at man kan tale om en refleksiv læreproces er, at den studerende kan lægge afstand til praksis, hæve sig op over den. Refleksion henviser således til en særlig måde at tænke på, hvor man ikke alene tænker i forlængelse af den indforståethed, der er i praksis, men også er i stand til at analysere og diskutere denne indforståethed på et generelt og eksplicit grundlag.”

I de fleste fag på Læreruddannelsen i Aalborg har de studerende tilknytning til en klasse eller en gruppe elever på en skole. De danskstuderende på modulet ”Multimodale tekster” har i år haft to forskellige 10. klasser i et samarbejde. To formiddage har danskholdet samarbejdet med de unge 15-16 årige elever om forskellige multimodale tekster: blogs, reklamer, tutorials og youtube-videoer. De digitale tekster er analyseret, der er produceret, og der er evalueret. Den slags kan man også have som tema i ”almindelig praktik-undervisning”, men det særlige i ”klassepraktik-projektet” er, at målet ikke er ”undervisning”, men derimod er målet, at de studerende får talt med eleverne på en måde, så de får indblik i, hvordan 15-årige tænker, hvad de ved, hvad de interesserer sig for og hvordan man får eleverne til at være engageret i fagligt stof.

Spændende.

Man kan så også spørge: Hvad lærte eleverne så af de to formiddage? En hel del. De lærte om multimodalitet, og de fik styr på, hvad dette begreb indebærer. Ligeledes lærte de hvordan man kan arbejde multimodalt. Eleverne lærte både at analysere og at producere multimodale tekster.

Sådan var læringen kort sagt. Tanken er som sagt, at man som studerende skal mødes med unge skoleelever i øjenhøjde, mens man prøver at løse en fælles opgave. Den lærerstuderende Elisabeth har en evaluering, der giver et godt billede af projektet: ”Det var spændende at observere dynamikken i en lille gruppe, og lægge mærke til, hvordan fastgroede forestillinger om hinanden kan brydes lidt op, og gøre at nye personer tager ansvar. Jeg synes, det er imponerende, at eleverne står op og præsenterer deres produkter foran en meget stor og til dels ukendt forsamling. Man kunne godt arbejde videre med, hvordan eleverne kan lære at fremlægge mere overbevisende.”

Klassepraktik, refleksiv praksislæring er et koncept, mange professionshøjskoler arbejder med. Her var det blot et enkelt eksempel.

”Virkeligheden er altings prøve” – som der står oven ved indkørslen til Aggerborg Præstegård.

Bodil Christensen

Læreruddannelsen, Aalborg, Professionshøjskolen UCN