Viljen er stor, lidenskaben ligeså…

Der er på denne plads tidligere skrevet om regeringens tysklandsstrategi i blogindlægget ”Eine Goldgrube” den 27.02.16, hvoraf der fra ”Regeringens strategi for Tyskland citeres ”Der er et stort potentiale for at udvikle forholdet og samhandlen med Tyskland yderligere. Det potentiale vil regeringen arbejde for at udnytte, til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Derfor denne Tysklandsstrategi” – og senere lyder det: “Kendskab til Tyskland og tysk sprog er vigtigt for at få succes på det store tyske marked. Bedre tyskkundskaber i den danske eksportsektor vil kunne styrke dansk samhandel med Tyskland.

Tysklandsstrategien omfatter derfor også nye tiltag rettet mod den danske undervisningssektor med sigte på at styrke sprogkompetencer i tysk såvel som udvekslingsforløb og erhvervspraktikordninger, der kan øge kendskabet til Tyskland og tysk sprog”.

” God tysklandsstrategi, men …”

I Jyllandsposten den den 12.04.2016 følges tysklandsstrategien i en kronik ” God tysklandsstrategi, men …” til dørs af professorerne i tysk på Aarhus Universitet Søren R. Fauth og Jan Engberg.

De skriver indledningsvis: ”Hvis tendensen fortsætter, vil det tysksproglige beredskab i det danske uddannelsessystem i løbet af få år falde markant. Det er nødvendigt, at regeringen reagerer med konkrete hjælpetiltag i form af særbevillinger og en national sprogstrategi. Ellers kan faget være lukningstruet”.

Senere betones det: ”Det virker paradoksalt, at regeringen med den ene hånd i strategien kommer med en masse forslag, som viser et omfattende behov for flere personer med en uddannelse i tysk sprog, kommunikation og kultur- og vidensformidling, og samtidig med den anden hånd gennem såkaldt dimensionering lægger et låg over, hvor mange der kan uddannes”.

Om uddannelsesbilledet i Folkeskolen kommer følgende til udtryk: ”Men uden en forskningsstøttet ajourføring af undervisningen på de nye klassetrin risikerer man f.eks. at gå glip af den positive effekt af at tilbyde tysk som andet fremmedsprog fra 5. klasse i folkeskolen.

For nuværende er det endvidere sådan, at en del af underviserne i tysk i folkeskolen ikke har linjefag i tysk, men kortere efteruddannelsesforløb, samt at selv linjefagsuddannelsen for manges vedkommende består af undervisning svarende til et semester med fokus på didaktik. Det er selvfølgelig vigtigt at få løftet linjefagsandelen – men det er lige så vigtigt, at niveauet på gymnasietysk bliver så højt, at det giver et endnu bedre grundlag for at virke som underviser i folkeskolen på baggrund af de gode og effektive, men dog relativt korte specialiseringsforløb”.

Kronikken er anbefalelsesværdig læsning og kan i sin helhed læses her: http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE8576416/god-tysklandsstrategi-men/