Vil du med på en matematiktur til Japan?

Jeg har altid været fascineret af japanske lektionsstudier. Idéen om at lærerne sætter sig sammen og udvikler den bedste undervisning. Tanken om de dybe didaktiske samtaler om detaljerne i undervisningen. Ideen om at fordybelse, kritik og forfinelse af en matematiktime er magisk. Og tanken om, at der er nogle matematiklærere i Japan, der er Superstjerner. Konceptet pirrer min nysgerrighed i min evige jagt på muligheder for at skabe bedre og mere motiverende matematikundervisning.

Det har også været i Virum

Jeg har selv overværet lektionsstudier i Virum et par gange. Jeg har prøvet, at få det sparket i gang på en skole, jeg var ansat på. Det kunne bare være så fantastisk, og jeg er sikker på, at det ville skabe masser af god undervisning og læring for både elever og lærere. Men det har bare ikke lige kunne lade sig gøre af praktiske grunde. Ærgerligt.

Et japansk lektionsstudie i København

Nu har jeg fået chancen for at opleve et lektionsstudie med min egen fantastiske og ikke-japanske klasse. Vi deltog hos læreruddannelse på Campus Carlsberg. Der var 100 lærerstuderende, og matematiklærer-uddannere som observatører. Eleverne blev placeret ved lange borde, sådan lidt tilfældigt.

Og lektionsstudiet gik i gang. De blev præsenteret for en enkel problemstilling. Der var et bord – sådan et partybord, man kan købe i et byggemarked. Hvor mange kan der sidde omkring bordet? Dernæst skulle eleverne finde ud af hvor mange personer, der kunne sidde omkring 2 borde. 5 borde og til slut 100 borde. Der blev stillet spørgsmål ret systematisk og eleverne fandt hurtigt mønstret i undervisningen og svarede, når de skulle. Regnede og tænkte, når det var det, de skulle.

I det hele taget var det en super fin oplevelse, at observere ens egne elever i en andens matematiktime. Jeg kunne læse eleverne på en anden måde end lektionsstudielæreren. For mellem lektionsstudielæreren og eleverne var der kun matematik. Kun lysten til at løse udfordringen. Det var problemløsningen, det handlede om. Det var ikke relationen, der var på spil. Det var lærerens faglighed og didaktiske overvejelser, der var i spil sammen med elever og en problemstilling af den matematiske slags. En eksemplarisk cocktail.

Matematikundervisning er alt for tit rigtig meget andet end matematikundervisning. Der er alt for mange forstyrrelser. Jeg ved ikke om det også er sådan i Japan. Men det fungerede rigtig godt med den gode matematiktime på vores lille tur til Japan i København

Det kunne helt sikkert have en god effekt

Jeg er sikker på, at vi kan skabe bedre motiverede elever i matematiktimerne, hvis vi dyrkede lektionsstudier. Hvis vi gik mere op i kvaliteten af indholdet end mængden af opgaver i en matematiktime. Hvis vi udviklede forløb i fællesskab og gik mere i dybden med færre opgaver, som vi havde udvalgt mere kritisk. Hvis vi satte produktionshastigheden ned og gik efter den mere grundige læring. Det lyder let, men jeg oplever udfordringer omkring muligheden for det faglige samarbejde.

Men vi er udfordret af tid og alle mulige andre opgaver, end lige præcist dem, vi er i skolen for. Nemlig den allerbedste undervisning.