Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Vigtigt med pålidelige overenskomster

Christian Kjeldsen
Start debatten
27. september 2001, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jeg er meget forundret over, at DLF uden videre, som en del af en samlet pakke, aftaler, at specialundervisningstillægget ikke skal gælde lærere ved observations- og heldagsskoler. Sagen var gjort klar til faglig voldgift, og det var foreningens opfattelse, at teksten i lønaftalen gav medhold i, at bestemmelsen også omfattede lærere ved observations- og heldagsskoler. Det er, for mig, klart ud fra lønaftalens tekst, at lærere ved disse skoler også var omfattet af lønaftalens tillæg for specialundervisning. Alligevel godkendte man Kommunernes Landsforenings begrundelse om, at der havde sneget sig en fejl ind i tekstformuleringen. I DLF's begrundelse for at sælge ud af vores tillæg er der en række uoverensstemmelser. Men først lidt historie.

Folkeskolen nr. 39 2001

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Der henvises til, at der før Overenskomst 99 blev givet 1 til 1, altså en times undervisning gav en times forberedelse, samtidig gøres opmærksom på, at tilsynsforpligtigelsen i pauser ikke, for netop denne lærergruppe, indgik i forberedelsestiden. Med andre ord har man haft pausetiden ekstra til forberedelse, sammenlignet med lærere i den primære folkeskole, som skulle tage tilsynstiden af forberedelsestiden.

Hvad er den tid blevet 'vekslet' til?

Hvordan er pauseforholdene for denne gruppe lærere sikret fra centralt hold i arbejdstidsaftalen?

Hvordan får vi skabt en fagforening, som ikke er så tandløs. En forening, som er indstillet på, at den enkelte lærer med hensyn til løn og arbejdstid ikke længere arbejder for sine blå øjnes skyld. Vi er efterhånden mange, som er overenskomstansatte, derfor er det vigtigt med pålidelige overenskomster og en fagforening, som følger dem til døren!

Christian Kjeldsen

Haderslev

Svar

Du har ret i, at ud fra teksten i lønaftalens paragraf 5, stykke 6, er lærere ved observations- og heldagsskoler ikke undtaget fra bestemmelsen om tillæg til lærere, der varetager specialundervisning i særlige klasser eller enheder svarende til klasser. Du har også ret i din beskrivelse af forhistorien vedrørende pausetiden. Når flertallet i hovedstyrelsen alligevel kunne godkende et resultat, som indebærer, at lærere ved observations- og heldagsskolerne ikke er omfattet af paragraf 5, stykke 6, så er det ud fra en vurdering af, hvad der kunne ske, når sagen blev ført videre i det arbejdsretslige system. Blandt andet har observations- og heldagsskolelærerne ikke indgået i forhandlingerne under Overenskomst 99 om dette tillæg. Der er derfor ikke tale om at sælge noget ud. Hovedstyrelsen har vurderet både de enkelte sager og resultatet i sin helhed. Flertallet i hovedstyrelsen var herefter af den opfattelse, at det samlede resultat var til fordel for den samlede forening.

Anni Herfort

formand for DLF

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vigtigt med pålidelige overenskomster

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS