Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Videndelings-øer giver plads til elevernes stemme

Erfaringer med elevernes bud på, hvad der er god projektbaseret undervisning, fra Peers elevfestival i Høje-Taastrup. Gæsteskribent er Rebecca Scheel, konsulent, skoleafdelingen Høje-Taastrup kommune og Peers-Netværket

Rebecca Scheel
Start debatten
17. marts 2023, kl. 10:56
Start debatten

Rummet var fyldt med farverige kæmpe balloner og god musik, da vi åbnede dørene for Peers tredje elevfestival d. 7. marts. Denne gang havde vi inviteret skolerne fra Høje-Taastrup Kommune, for at samles om elevernes bedste PBL erfaringer. Omkring 100 personer inkl. voksne gæster trodsede snestormen og deltog med stor begejstring til dagens event. Sikke en fest!

Jeg hedder David Garde-Tschertok og er til dagligt national projektleder på Peers-netværket samt udviklingskonsulent i Høje-Taastrup Kommune. Mit job er at opsøge og dele viden mellem alle de spændende praksiseksempler på kreativ læring, der findes på de danske skoler og hjælpe lærere med at inddrage eleverne som en ressource til at gøre undervisningen bedre. Peers er støttet af LEGO Fonden og projektledes af Høje-Taastrup, Aalborg og Billund Kommune. Hvis du er interesseret i netværket, så skriv til mig på davidga@htk.dk eller hop ind på vores facebookgruppe Peers | Facebook.

Peers Ø - et format for videndeling med elevens stemme i centrum

Festivalen var bygget op omkring formatet “Peers Ø”. En Peers Ø er en pædagogisk metode, der har til formål at frembringe elevernes bud på engagerende og motiverende undervisning inden for en ramme af “kreativ” didaktik, fx projektbaseret læring, playfull learning, makerspaces mv.

I en Peers Ø arbejder eleverne først med at “pimpe” deres Ø. Dette for at styrke de sociale relationer i gruppen og sikre en god start. Efterfølgende skiftes eleverne om rollerne som “Fortællere”, “De Nysgerrige” og “Værter”. Fortællerne skal formidle deres specifikke læringsoplevelse til de andre elever på øen. Dette i form af en symbolsk gave, som de medbringer.

Eleverne lærer at stille kritiske spørgsmål, at samarbejde og ikke mindst at facilitere. De voksnes rolle er i første omgang at lytte til eleverne, derefter stille uddybende spørgsmål og efterfølgende indgå i dialog med hinanden.

En lærer bemærkede “eleverne satte egne ord på deres projekt samt deres holdning til PBL. Det blev til elevernes version. Vi fik en ide om, hvad eleverne har taget med sig”. Andre nævnte, at eleverne havde peget på, at de synes god undervisning er, “når de kan forstå formålet med projektet og samtidig har medbestemmelse på indholdet”.

Peers har nu afprøvet Ø-koncept på tre festivaler og det begynder at give et tydeligt billede af, hvad formatet dur til. Afprøvninger viser, at pædagoger og lærere mfl. er overrasket over, hvor meget selv helt små elever kan reflektere og bidrage med i forhold til deres læring og skolegang. Samtidig viser Rambølls evaluering, at eleverne har sværest ved at stille “nysgerrige” spørgsmål og at det sjoveste er at fortælle om gaven.

Kompendium fra festivalen. På en Peers Ø er både elever og gæster klædt på med fælles sprog om elevmotivation, spørgeguides og baggrundsinfo om projekterne

Oplev det selv

Vil du opleve Peers i aktion, kan du tilmelde dig Peers Nationale elevfestival i Odense d. 11. maj. Her skruer vi op for alle knapper og garanterer en kæmpe fest!

Vi glæder os til at se jer.

Info findes på https://peers-edu.dk/

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Videndelings-øer giver plads til elevernes stemme

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS