Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Vi udfordrer vores elever på alle mulige måder. Men vi glemmer computer­programmerne

Vi burde kigge mod frie open source-programmer, når skolerne i fremtiden skal vælge digitale løsninger, mener dagens debattør.

Ole Dahl Frandsen
Ole Dahl Frandsen Lærer på Dybbøl-skolen
Start debatten
12. juni 2025, kl. 04:25
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Start debatten

Næsten uanset hvilke fag i dagens folkeskole, man underviser i, så fylder lærerens og elevernes brug af computeren en hel del. Ja, faktisk er der i de fleste fag direkte angivet, at der skal arbejdes med digitale teknologier.

Hvis vi anser brugen af computer som et vilkår, så bliver der enten kommunalt, på den enkelte skole eller af læreren selv truffet nogle valg om, hvilke teknologier og programmer der anvendes i undervisningen. Jeg er selv matematiklærer, og her er en undervisning helt uden det gratis Geogebra eller det abonnementsbetalte Excel næsten utænkelig.

Excel er lavet af amerikanske Microsoft, mens Geogebra oprindeligt er lavet af en østrigsk studerende og efterfølgende frigivet som open source-software. Hvor udviklingen af Microsoft primært foregår i USA af en privat virksomhed, så er udviklingen af Geogebra drevet af en organisation, hvor alle kan bidrage.

Jeg mener, at kommunerne burde bidrage til den fremtidige udvikling af frie og åbne digitale programmer. Ikke af økonomiske grunde, men fordi vi har brug for frihed til at udvikle og tilpasse de værktøjer, vi bruger i undervisningen.

Automatvalget

Vi har som undervisere stor indflydelse på vores elever i mange sammenhænge, og vi kan bevidst eller ubevidst påvirke elevernes fremtidige valg. Det gælder for eksempel valg af studieretning og uddannelse, men det gælder også de digitale programmer, de kommer til at anvende i fremtiden.

Vi udfordrer som det mest naturlige i verden elevernes kendskab til forskellige forfatterskaber, politik og viden om alle andre faglige felter. Vi burde gøre det samme, når det gælder deres kendskab til programmerne på computeren.

Som lærere har vi også et ansvar for at præsentere vores elever for åbne og frie produkter, hvor det er muligt

Ole Dahl Frandsen Lærer på Dybbøl-Skolen

Nogle gange er det som om, at de tekniske valg, der er truffet af den enkelte lærer, skole eller kommune ikke bunder i nogen større argumentation eller overvejelser over, hvad der er det bedste værktøj til opgaven. I stedet vælger vi efter min opfattelse efter, hvilke programmer vi tilfældigvis kender.

De typiske automatvalg fra Google eller Microsoft har nogle fordele, men som lærere har vi også et ansvar for at præsentere vores elever for åbne og frie produkter, hvor det er muligt. Dette er dog svært, når tech-giganterne dominerer markedet.

Kig mod open source

Tag folkeskolens prøver som eksempel. Bilagsmateriale til f.eks. matematik lægges oftest ud kun i et format fra Microsoft eller Google. Der er alternativer, som er åbne, friere og teknisk ligeså gode. Men nej, vi vælger at gå med løsningerne fra de amerikanske tech-giganter.

Nu skal mit indlæg ikke læses som en hetz mod enkelte private virksomheder eller direkte mod de personer, der står for indkøb i kommunerne. Det er ikke formålet, og jeg er da også klar over, at jeg i et kort debatindlæg som dette er nødt til at forenkle virkeligheden. Jeg er således bevidst om Geogebras licensmodel, og at Microsoft også udvikler nogle åbne produkter, så verden har naturligvis nuancer.

Men jeg vil gerne invitere til, at vi tager en grundig debat om, hvorfor vi vælger de digitale løsninger, som vi gør – og om vi ikke i langt højere grad burde kigge mod frie open source-programmer som et aktivt valg i fremtiden. 

Start debatten

Læs mere:

  • AI og prøveform B i dansk: Hvordan løser vi udfordringen?
    Faglig rådgiver

    AI og prøveform B i dansk: Hvordan løser vi udfordringen?

    Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
  • Debat

    Lærer: Jeg ved, at mine elever bruger AI, for de er dårlige til det

    Sebastian Cohrt
2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vi udfordrer vores elever på alle mulige måder. Men vi glemmer computer­programmerne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS