Vi skal puste støvet af den knastørre eksamens­form

Jeg har lige modtaget mappen med materiale til den mundtlige danskeksamen, hvor jeg skal være censor om en uge.

Her skal eleverne præsentere deres analyser af tekster fra spændende fortællere som Amalie Skram og Aphaca, og mappen med censormateriale vidner om en elevgruppe, der har gjort det helt rigtige. Et helt chartek af enslignende papirer i plastiklommer, hvor buzzord som komposition, budskab og personkarakteristik går igen … og igen … og igen. Hold da helt Herman Bang, hvor ser det kedeligt ud.

Hvorfor er den mest udbredte eksamensform i danskfaget i folkeskolen i dag stadig så traditionsbundet og fjern fra fagets egentlige formål, som er at fremme elevernes indlevelsesevne og oplevelse af tekster?

Selv har jeg netop overstået samme eksamen i min egen 9.-klasse. Mine elever gjorde det godt, censor var ordentlig, og vi lyttede pænt, mens eleverne én for én gennemgik deres analysepunkter, der sjovt nok til forveksling ligner de analysepunkter, jeg nu som censor skal høre en helt anden gruppe elever anvende ved et helt andet eksamensbord.

Nogle få af mine elever satte ord på, at de gennem deres analysearbejde havde fundet nye forståelser af deres selvvalgte prøvetekst, men de fleste forholdt sig noget mere maskinelt til litteraturen - for det var jo nok, hvad der blev forventet af dem.

I ugerne frem mod mine elevers mundtlige eksamen ærgrede det mig, at jeg ikke havde brugt mere undervisningstid på at træne eleverne i at skrive synopser. Her med deres eksamen i bagagen - og med en rolle som censor i udsigt - spørger jeg mig selv om ikke det i stedet er selve eksamensformen, der trænger til at blive rusket i?

Længe leve læselysten

I den daglige undervisning praktiserer vi danskfagets formål, når vores elever tegner, omdigter og optræder, men når eksamensformen i folkeskolen lægger op til en gennemgang af tørre analysepunkter, så fremmer vi tjekliste-læsning og ikke litteraturoplevelser. Desuden er det langt fra alle afgangselever, der får brug for den slags akademiseret litteraturlæsning på deres videre uddannelser.

Indenfor de seneste år har der været små bevægelser frem mod en forandring af den mundtlige danskeksamen, da et forsøg med to nye eksamensformer blev afprøvet på 67 skoler rundt i landet.

Hvordan det forsøg er landet, må andre svare på, men hvor ville det klæde vores nye undervisningsminister, Magnus Heunicke, at puste støvet af en tung eksamensform. Lad læselysten leve - også ved eksamensbordet!