Vi må ikke udskamme elever for en nutellamad i madpakken

For nylig så jeg en video på Facebook fra TV2 Østjylland, hvor en skoleleder som en slags sundhedskommissær gik rundt på skolen og med stor præcision udpegede såkaldt uhensigtsmæssigt indhold i elevernes madpakker.

Kold pizza, Kinder Mælkesnitter og Nutella faldt alle uden for det socialt acceptable. Det skulle ”normaliseres” hurtigst muligt, måtte man forstå.

Det er dybt dobbeltmoralsk, hvis vi i skolen på den ene side prædiker kropsaccept, især over for unge piger. De skal lære at elske deres kroppe, ignorere Instagram-filtre og frigøre sig fra snævre skønhedsidealer. På den anden side står voksne med sundhedspolitikker og pegefingre og scanner madpakker med laseragtig præcision for tegn på “usundhed”.

Forhåbentligt er eksemplet fra videoen et ekstremt tilfælde, og det er formentligt langt fra alle skoleledere, der går rundt og madshamer elevernes madpakker. Men der er grund til at sige stop, inden det går for vidt.

Vi skal nemlig virkelig passe på, at sundhedshysteriet i folkeskolen ikke ender med at få karakter af religion. Ikke én med plads til tvivl og menneskelighed, men en stram trosretning, hvor sukker er synd, fedt er moralsk forfald, og Nutella åbenbart er Djævelens eget smørepålæg. Madpakken er blevet bekendelsesskriftet, og inspektøren står som ypperstepræst med ret til at udpege de frafaldne.

Nutella er ikke hash

Det er tankevækkende, hvis skoler om formiddagen kan holde oplæg om kropsaccept, selvværd og kampen mod Instagram-idealer – for så i frokostpausen at konfiskere en kold pizzaslice med samme alvor, som var der tale om hårde stoffer. Budskabet til især de unge piger er krystalklart: Elsk din krop, som den er. Men også: Den er konstant til vurdering, og vi holder øje med, hvad du putter i den.

I et frit og oplyst samfund burde der være plads til både gulerodsstave og en Kinder Mælkesnitte. Til rugbrød og restepizza. Til dage, hvor overskuddet rækker til fuldkorn, og dage, hvor det rækker til Nutella – uden at nogen går i sundhedspanik.

Det hele bliver en øvelse i hykleri. Vi beder børn om ikke at måle deres værdi i tal, spejlbilleder og idealer, men lærer dem samtidig at måle sig selv i kalorier, fedtprocenter og madpakkens sociale status. Især for unge piger er det en gave, ingen har bedt om.

I et frit samfund må der være plads til kold pizza i madpakken og en Kinder Mælkesnitte uden moralsk panik. Nutella er ikke at sammenligne med hash, og en juicebrik gør ikke et barn til et sundhedsproblem. Hvis vi mener noget med trivsel, er madpakke-shaming helt forkert.

Vi må droppe sundhedsmoralen og erkende, at et sundt forhold til mad også indebærer frihed, nydelse og variation. Sundhed er ikke fraværet af sukker, og dannelse er ikke evnen til at vælge rugbrød hver gang. Et samfund, der ikke kan rumme kold pizza i en madpakke, har ikke et sundhedsproblem – det har et frihedsproblem.