Vi kan lære af Kina

Lad det straks være sagt, at vi ikke skal have indført konfutsionisme eller et totalitært styre i Grundvigs fædreland, men vi kan lære, at der skal være konsekvent klasseledelse og struktur i skolen. Læreren skal være en autoritet, ikke en ven. Måske skal vi genindføre, at lærere ikke tiltales med fornavn, og elever bør måske gå i skoleuniform, så konkurrencen om at gå med de rigtige mærkevarer fjernes.

Undervisningstiden skal øges, og den skal anvendes effektivt. Læreren skal være i klassen, når lektionen starter, og elever skal konstant have feedback om deres progression. Skriftlige elevopgaver skal leveres tilbage i rettet stand næste dag, hvor eleven har det pågældende fag. Temauger skal begrænses til maksimalt to uger årligt, og lærere skal ikke selv fremstille undervisningsmidler. Disse ting sluger for meget lærerforberedelsestid og mangler let logisk struktur.

Forældreopbakningen må øges. Danske forældre udøver ikke samme præstationspres over for deres børn som kinesiske forældre, men vi skal forlange, at forældrene til trods for en friere opdragelse sørger for, at eleverne møder udhvilede, forberedte og til tiden. Dårligt sprog eller distraherende, nonverbal adfærd tolereres ikke, og der er sanktioner i form af samtaler under fire øjne i frikvarteret, udelukkelse fra sociale aktiviteter, indkaldelse af forældre, pligtarbejde hos pedellen eller andet kreativt, hvis der sker brud på reglerne.

Vi skal kort sagt tilbage til nogle af de gamle dyder fra før 1968. De dygtige vil blive dygtigere, og de svage vil trives bedre i den faste struktur. Ikke mindst vil vi opnå et bedre arbejdsklima for både elever og lærere, end vi har i rigtig mange klasser i dag.

Svar fra Allan Simonsen:

Udvikling skal findes ved at ændre en 75-årig undervisningsmodel, som ikke er fulgt med samfundet. Elever kan lære mere, hvis vi for eksempel trækker på en integreret indsats. Bag indsatsen står læreren som støttende relation og autoritet, ikke som ven. Udelukkelse og straf har aldrig skabt hverken læring eller udvikling, og slet ikke for elever, som har det vanskeligt. Læring handler om kognitiv udvikling og dermed om trivsel. I Kina har man ikke elever med ADHD, og man har heller ikke demokrati. Børn skal støttes - ikke straffes. |