Vi kan godt få armene ned

Det er ufatteligt, at en enig hovedstyrelse kan bakke op om overenskomstforliget. Af de tre hovedkrav, en ny central arbejdstidsaftale, lønstigninger og nej til Ny Løn, er kun et blevet opfyldt. Det er ikke godt nok.

Det er korrekt, at der kommer mere løn. Tak til FOA og andre, hvis kampagner om de offentligt ansattes løn har banet vejen for rammen på 12,8 procent.

På de andre områder er aftalen et tilbageskridt.

Ny Løn, som vi slap af med ved Overenskomst 05, er tilbage. De faglige resursepersoner, som medlemsdebatten afviste, fik vi alligevel. Nu hedder de undervisningsvejledere.

Og den helt afgørende grund til mit nej:

Med principskitsen om arbejdstiden fralægger man sig ansvaret for en central aftale. At kredsen bare kan sige nej til at indgå en lokalaftale, gør ikke den gamle aftale bedre.

I mange kredse har vi allerede prøvet at få en lokal KTO-aftale med kommunen, men uden held. Og med principskitsen bliver det ikke lettere.

Den svækker os i forhandlingerne med kommunerne og betyder, at kredsene vil blive præsenteret for de mange besparelsesmuligheder, der er i principskitsen. For eksempel har DLF nu åbnet op for differentieret forberedelsestid (et gammelt krav - fra KL), en række undervisningsopgaver er ikke længere undervisning og skal derfor ikke have fuld forberedelsestid.

Arbejdstidsreglerne, der i forvejen giver lærerne masser af gratis ventetid, bliver yderligere forringet. Tiden mellem undervisningsopgaver skal ikke afregnes, det vil sige tilladelse til at give lærere mellemtimer. Og som noget helt afgørende: Fuld tilstedeværelsespligt, hvis lederen ønsker det - også i den individuelle tid.

Fremover kan lederen aftale timerammer med den enkelte lærer, før tillidsrepræsentanten inddrages. Det kan da kaldes lokal aftaleret.