Vi flager med 🌈 og spiser farvestrålende kager,

“Bøsse”, “svans”, “homo”, “lebbe” og “gay” - måske er det ord, som du har hørt dine elever kalde hinanden eller andre?

Hvis ikke er du heldig. Selv hører jeg det stadig blandt unge. Både på gaden, i timerne og i frikvarterer. En af mine elever i billedkunst skulle fx lige dele sit syn på transseksuelle, da vi talte om farver, kunst og pride forleden.

Og ifølge en rapport fra LGBTQ+ Ungdom har “9 ud af 10 af de adspurgte oplever homofobiske og transfobiske skældsord i skolen”.

Tallene fortæller en trist historie

Samtidig har 44 % af de adspurgte oplevet mobning eller diskrimination i skolen. Og så er der tallene for ensomhed (37%), selvmordstanker (64%), selvskade (53%) og spiseforstyrrelser (40%).

For mig er det et meget tydeligt tegn på, at vi måske glemmer diversiteten og mangfoldigheden resten af året.

Og lige så skønt det er at se, hvor meget samfundet kan fejre mangfoldigheden og hylde Mads fra DSB for sit kække opslag henvendt mod en homofobisk kunde (du er sikkert stødt på det). Lige så trist er det at læse tallene fra LGBTQ+ Ungdom.

For når virksomhedernes logoer igen er sort/hvide og konfettien fejet op. Hvem har så fokus på så de seksuelle minoriteters kamp på skolerne, i klasseværelserne, i sportsklubben og alle de andre steder, hvor vores unge mennesker færdes?

Hvem har ansvaret?

Det har vi voksne, der omgiver de unge mennesker.

Og selvfølgelig findes der meget materiale, som kan anvendes i undervisningen. Ethvert forlag med respekt for sig selv har jo udgivet et forløb i anledning af priden. Og det er ikke for at ødelægge festen på nogen måde.

Men ifølge rapporten fra før, så har kun 23 % oplevet at blive undervist om forskellige seksuelle orienteringer, mens tallet er nede på 9 %, når det gælder undervisning om forskellige kønsidentiteter.

Så et eller andet sted mellem vores gode intentioner og virkeligheden sker der noget.

For vi vil vel gerne lære vores børn og unge at kunne være sig selv? At tolerere andre og behandle alle ordentlig - uanset race, køn, religion, seksualitet, identitet og så videre.

Vil vi ikke?

Det håber jeg - og derfor håber jeg, at du og alle vores kollegaer i skoleverdenen husker diversiteten og mangfoldigheden hele året rundt.

Hvor skal man så starte?

Der er jo alt materialet fra de forskellige forlag. Men i det daglige tror jeg også, at vi skal være bedre til at fokusere på elevernes sprog (man føler sig lidt gammel, når man skriver den slags😀).

• Hvilke ord bruger de om gode ting og dårlige ting?
• Hvad kalder de hinanden i fritiden?
• Hvilke ord mener de er fordømmende?
• Tænker de over, hvordan deres ordvalg påvirker andre?

Selvfølgelig er vejen til mere tolerance ikke kun deres sprogbrug.

Jeg tror også, at der skal mere oplysning til og flere eksempler i den almindelige undervisning. Jeg havde fx for nogle år tilbage nogle svenske kollegaer. Og deres tilgang til fx personer i undervisningsmateriale var inspirerende. For er LGBTQ+ personer repræsenteret i alt det andet materiale, som eleverne møder til hverdag?

Fokuser på det i jeres team

Der skal også fokus på elevernes relationer med hinanden. Tal derfor i teamet om, hvad der fungerer godt I jeres samarbejde om at få eleverne til at danne relationer til hinanden?

Tal om, hvordan kan I støtte hinanden i arbejdet med at blive endnu bedre til at få eleverne til at danne relationer til hinanden?

Og hvordan I sammen sikrer, at der i jeres klasse og på jeres skole er plads til alle elever.

Sidst jeg kom med gode råd herinde, var der mange andre, der havde flere råd. Så jeg håber også, at du vil blande dig i debatten og komme med dine gode råd👇