Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Vi burde have samme fælles mål

Martin Henriksen
Start debatten
22. maj 2009, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jeg skal forsøge at levere et svar på Folkeskolens leder i nummer 11, »Danmark i Verden«, der kritiserer undertegnedes debatindlæg »Drop hetzen mod dansk kultur«. Jeg fristes til at sige: Ja, hvor skulle Danmark ellers ligge?

Folkeskolen nr. 12 2009

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg medgiver, at jeg kommer lidt til kort. Jeg har nemlig erfaret, at det er vanskeligt at diskutere med folk, som enten bevidst eller ubevidst vildleder. Jeg fastholder min kritik af, at DLF, blandt andre, modarbejder danskheden i folkeskolen. DLF har selv skrevet sort på hvidt i sit høringssvar til ændringen i historiefaget, at en styrkelse af dansk kulturtradition er betænkelig. Det er det, DLF mener. Hvorfor ikke bare stå ved det? Og hvorfor siger redaktionen på Folkeskolen ikke bare: Det er vi enige i? Så kan vi tage diskussionen derfra. Det er helt i orden at have en holdning. Men stå dog ved den!

Der er ikke plads til at komme ind på alle elementer i kritikken, men jeg skal blot understrege, at det meste er stærkt manipulerende. Og lad mig slå fast, at Dansk Folkeparti intet har imod undervisning i internationale forhold. Vi mener faktisk, at der skal undervises i internationale forhold. Danmark ligger jo i Verden, som redaktionen skarpsindigt har observeret.

Ud over at DLF og andre »velmenende og gode« mennesker konstant er imod alt, hvad der minder om noget dansk, så kommer man heller ikke selv med konstruktive forslag. Hvorfor ikke være en positiv medspiller i at forme skolens kulturelle dannelsesrolle? Hvorfor ikke acceptere og forstå, at når internationaliseringen fylder så meget, er det vigtigt at stå fast på ens udgangspunkt. Og når vi skal integrere børn med en anden kulturel baggrund, så skal også de være fortrolige med den kultur, som de ad åre skal blive en del af. Det burde være vores fælles mål.

Svar

»Der er ikke plads til at komme ind på alle elementer i kritikken«, skriver Martin Henriksen.

Jo, allerede for to uger siden fik han besked på, at alle eksempler og argumenter kunne rulles ud på folkeskolen.dk

Der ville så kunne henvises til dem her i bladet. Det har Martin Henriksen ikke ønsket. Men muligheden er der stadig.

Redaktionen

Redaktionen betragter hermed debatten mellem Dorte Lange, Thorkild Thejsen, Christine Antorini og Martin Henriksen om denne sag for afsluttet her i bladet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vi burde have samme fælles mål

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS