Jeg har boet fem år i Sydafrika med min familie. I 2007 kom vi tilbage til Danmark og min dengang 16-årige datter havde kort tid efter hjemkomsten denne oplevelse:
Hun stod på bussen med to af sine gymnasiekammerater og en gammel dame skubbede hårdt til de to kammerater og sagde: Flyt jer i fejlfarver. Min datter var rasende på mig, da jeg kom hjem. Vi havde forladt Danmark, da hun var 11 år, og vi talte tit i Sydafrika om racisme og om landets historie og til tider mindede jeg mine børn om, at vi skulle huske, at vi nu levede i apartheids skygge og den racisme vi så, var vi ikke vant til at se i Danmark.
Det var denne udtalelse, der gjorde min datter vred. Hun sagde: Du sagde til mig, at sådan en racisme har vi ikke i Danmark. Jeg måtte give hende ret i, at jeg tog fejl, og at der var sket meget tonen i Danmark i de år, vi havde boet i udlandet.
Bryd tavsheden
Den 31. marts er det 100 år siden at Danmark solgte Vestindien til USA. I Danmark havde man folkeafstemning om salget, men vestinderne blev aldrig spurgt. Mange af den vestindienske befolkning er efterkommere af slaver fra Afrika, og det er meget svært ikke at undervise i slavernes historie, hvis man vil arbejde med racismebegrebet.
Udover at være leder af Ungdomsbyen, så er jeg koordinator for 35 danske UNESCO skoler, som arbejder med UNESCOs værdier. Et af temaerne hedder Breaking the Silence, og det handler præcis om at bryde tavsheden om slavernes historie og se på, hvordan historien har været med til at forme fordomme og racisme.
Den 31. marts markerer UNESCO-skolerne 100 års dagen for salget af Vestindien med en udstilling af deres skolearbejde på Københavns Rådhus. Med dagen vil skolerne gerne markere respekten for Vestindien og at historien ikke er glemt, og det måske aldrig har været vigtigere at arbejde med menneskerettigheder og imod racisme.
Vestindien solgt for 100 år siden – og racisme, er det noget man underviser i?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.