Verdensklasse idrætsundervisning kræver mange kompetencer

Her lige efter sommerferien trækker jeg minderne frem fra før ferien. Endnu en veloverstået eksamen i hhv. idrætsfaget og i bachelor. ”Man høster som man sår”, siger man, og som underviser på læreruddannelsen er vi altid spændte på, hvordan det nu går med vores studerende. Udtrykket passer egentlig meget godt på mange måder, for hvad de studerende ender med at præstere er jo kun i mindre grad os underviseres fortjeneste. Vi sår måske frøene, men at spire, gro og springe ud som kompetente idrætslærere er de studerendes egen fortjeneste.

Vi har jo så kort tid sammen med dem, at vi kun kan nå at introducere - at så et frø: Introducere til de traditionelle boldspil, til måder at danse på, til forskellige spring og til alt det fede udover det traditionelle – gøgl, leg, parkour, friluftsliv, alternative idrætter osv. Hen over det hele ligger vores fælles didaktiske arbejde med undervisningen i idræt i skolen. Den professionelle idrætslærer skal kunne meget: En stærk praksisfaglighed skal gå hånd i hånd med det vigtige, relationelle arbejde. Strukturen skal være stram og tydelig, så der er effektiv læretid med høj intensitet. Alt dette mens teori og viden skal indflettes, så eleverne ikke bare kan idræt, men også har viden om dets landskab. Verdensklasse idrætsundervisning kræver mange kompetencer og vores vilkår for at nå i mål er ikke tilstrækkelige.

Derfor er vi også ret glade for punktummet – dvs. vores ret omfattende idrætseksamen, som kræver en ekstraordinær indsats af de fleste. Jeg møder jævnligt garvede idrætslærere, som beretter om deres uendelige antal træningstimer i hallen og studiegruppearbejde ud på de små timer, dengang de skulle til eksamen. Det gør de stadig – de studerende. De kæmper. Det er en eksamen, der i den grad kan mere end blot måle præstationer. Den får de studerende til at blomstre i flotte fremvisninger, der viser kunnen, kreativitet, kraft og køligt overblik på samme tid. Gode egenskaber at tage med sig ud som idrætslærer.

Tag godt imod de nye lærere

Så hvad optager de nye idrætslærere, der kommer ud på skolerne for at være professionelle. Otte ud af ti opgaver handler om motivation, deltagelse, inklusion og alt der bakker op om dette mål. Medbestemmelse, differentiering, relationer både elev-elev og lærer-elev. Det er en samstemmende oplevelse fra praktikkerne, at der er elever, der ikke er med. De nye lærere vil i den grad arbejde for at alle elever får en god oplevelse i idrætstimerne, uanset hvilke forudsætninger, eleverne har for faget i forvejen.

Så opfordringen herfra til alle jer erfarne idrætslærere. Tag godt imod de nye. De er ikke i mål på mange områder, men de har hjertet på rette sted og vil gerne faget. De har brug for støtte og hjælp til at komme i gang med at gøre det godt. Der er meget ”håndværk”, som vi på læreruddannelsen ikke kan give dem med.

Dvs. de skal have muligheden for hoppe med på at ”gøre som vi plejer”, for der er mange gode rutiner og materialer derude, men de skal også have muligheden for at vælge deres egne veje og ikke mindst at sætte deres præg på faggruppen. Det er nemlig rigtig inklusion.

Og til jer nye derude: Lyt til jeres nye kolleger, brug Dansk Skoleidræts viden og materialer og tag så hul på jeres ambitioner. Start med at lære eleverne at kende og tag så lidt ad gangen fat på at realisere: Medbestemmelse, praksisfællesskaber, teori i praksis, evalueringsformer, åben skole, identitetsudvikling, danseprojekt og så videre. Vi skal jo have alle med.

Jeg ved, at jeg deler disse ord med mine gode kolleger landet over: Tak for kampen, kære studerende. Godt gået!