Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Velkommen til skolestart

Dorte Lange
Dorte Lange
Start debatten
15. august 2012, kl. 02:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Velkommen tilbage til skolerne - og velkommen tilbage til debatten om vores folkeskole. Debatten er velfortjent, for vi har med det allervigtigste i vores samfund at gøre, nemlig fundamentet for vores samfund i mange år frem. Der er politisk og samfundsmæssigt stærkt fokus på, om vi gør det godt nok - hvilket er et fokus, som lærere også deler. Børne- og undervisningsministeren lancerer nu Ny Nordisk Skole, hvor signalet er, at det er lærerne, der ved, hvordan vi skaber forbedringer. Det er et vigtigt signal, for lærere ser hver dag, hvad det er, vi kan gøre bedre. Lærere ser de elever, som skolen, trods ihærdig indsats fra de involverede professionelle, ikke formår at give det rigtige tilbud. Lærere ser de elever, som kommer fra hjem uden opbakning, eller de elever, som slet ikke burde være derhjemme. Og lærere ser nu elever i de almindelige klasser, som tidligere fik tilbud om specialiseret undervisning.

Folkeskolen nr. 14 2012

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Der er kommuner, som sikrer, at lærerne er godt klædt på til at undervise alle elever ud fra den enkeltes forudsætninger, og der er kommuner, som sikrer, at omsorgen for børnene bliver løftet af et tværfagligt fællesskab, hvor læreres indberetninger øjeblikkeligt tages alvorligt.

Men vi ser flere og flere steder, at kommunerne svigter det ansvar. Det er uforsvarligt, for lærerne kan ikke fralægge sig ansvaret. Elever og forældre og samfund har stadig berettigede forventninger til, at vi gør det fremragende.

Der vil sandsynligvis rejse sig et krav i dette efterår om, at lærere skal undervise mere, men det ville være langt bedre at sætte sig et mål om, at alle lærere får mulighed for at undervise bedre. Det er et spørgsmål om kvalitet frem for kvantitet. Alle lærer noget hele tiden - især børn. Men børn lærer ikke det, som samfundet ønsker, bare fordi de er sammen med en lærer - eller en anden voksen eller en gruppe børn eller en computer.

Vi må forlange, at vi får mulighed for, at eleverne udvikler den faglighed, som vi i Danmark er kendt for verden over - nemlig at de unge kan bruge deres faglighed kreativt, at de er demokratiske samfundsborgere, der kan tænke selv. Den faglighed opstår, når lærere har mulighed for at gennemføre undervisning, der bygger på et højt vidensniveau i faget og viden om, at eleverne skal være aktive for at tilegne sig den viden, så de kan bruge den efterfølgende.

Elever lærer bare mere - og bedre - i fem timer med en lærer, der har læst bøger, sparret med kollegaer og ledelse og har tid til at tale med forældre, end i seks timer med en lærer, der løber fra klasselokale til klasselokale.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Velkommen til skolestart

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS