Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Vejledningsportal på nettet

Ebbe Balck Sørensen
Start debatten
28. november 2002, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Undervisningsministeriet har udsendt et lovforslag til høring, Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, der lægger op til store ændringer af vejledningsområdet.

Folkeskolen nr. 48 2002

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

I forslaget er blandt andet omtalt oprettelsen af en vejledningsportal, der skal være til rådighed for elever, andre, der søger uddannelse, vejledere - ja alle, der søger informationer/vejledning inden for området.

Det er en rigtig god idé.

I udkastet står der, at der i øjeblikket ikke er tilbud, der svarer til de ønsker, ministeriet har.

Måske ikke helt, men der er en side - www.uddannelseogjob.dk - der er tæt på ønskerne, og som kunne udvikles til at opfylde dem.

Som medforfatter og medredaktør af Rådet for Uddannelses- og Erhvervsorienterings hæfter til uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering 'Godt i gang' til 6. og 7. klasse, 'Vi undersøger' til 8. klasse og 'Min vej' til 9. og 10. klasse blev jeg for et år siden spurgt om, hvorvidt jeg havde lyst til at være med som vejleder på den nye internetportal om vejledning og samtidig være med til at udvikle siden.

Spørgerne er fra alle uddannelsesformer, arbejdsløse og mennesker, der ønsker at skifte job/søge oplysninger. Der stilles mange spørgsmål dagligt. Spørgsmålene er utrolig gode, relevante, specielle, svære. Men mest af alt bruges siden til at kigge på den efterhånden meget store database af spørgsmål og svar, som er ordnet i emner. Samtidig kan man søge på ord. Der må være tale om Danmarks absolut eneste åbne database inden for området.

Der er omkring 500 unikke brugere hver dag. I oktober har der været 165.000 hits, så det bliver til noget på et år.

Ud over dette er der en base med omkring 75 profiler af unge i uddannelse/bekæftigelse og job, som man kan kigge nærmere på. Man kan maile sammen med de fleste. Dette område kan udbygges meget.

Det er muligt for elever i folkeskolens afgangsklasser at finde profiler fra de fleste ungdomsuddannelser til brug ved udarbejdelse af uddannelsesbog og plan.

Endelig rummer siden gode links til sider om vejledning.

Loven tænkes ført ud i livet 1. august 2004. Derfor er der god tid til at få gang i planlægningen - råmaterialet og mange erfaringer er der allerede.

Ebbe Balck Sørensen

skolekonsulent,

Holeby og Nysted Kommuner

Forkortet af Redaktionen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vejledningsportal på nettet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS