Ved computerskærmens skær

Jeg havde glædet mig til den sidste religionstime i år. Glædet mig til lidt oplæsning, “jul på facebook”, og en julemusikquiz.

Det blev det som bekendt ikke til. Det er bare ikke det samme at hygge på teams. I år blev vi da heldigvis varslet så vi kunne sadle om og lave jule”afslutning” i klasserne tirsdag, selv om den egentlig afslutning først er fredag ved virtuel kirke og hygge på teams.

I dagene op til skal der så være undervisning. Denne gang har jeg fået timer. Det er rigtig dejligt i forhold til at nå det hele inden 1. april.

Lammende træthed

Men hold nu op, hvor skal jeg trække mig selv op ved hårrødderne. Jeg kunne mærke en næsten lammende træthed, da der igen blev annonceret fjernundervisning. Ikke at det kom bag på mig. Vi har haft gentagende små udbrud af corona de sidste uger, så computeren er taget med hjem hver dag – bare hvis.......

Jeg imødeså derfor dagens undervisning med liden spænding.

Eleverne

Mine negative forventninger blev gjort til skamme. Eleverne var klar. Skærmene tændt. Mikrofonerne slukket indtil de skulle sige noget.

Vi er selvfølgelig i starten på en nedlukning. Vi er endnu ikke blevet skærmtrætte. Måske er det derfor, det virker?

I dagens undervisning oplevede jeg, at elever, der er utrolig aktive i den normale face to face undervisning var utrolig passive. Til gengæld var der rigtig mange af de normalt passive, der trådte frem og viste hidtil usete sider af deres faglighed. Som timelærer er det interessant at se de nye sider af eleverne.

En opfordring

Jeg sluttede mine timer af med opfordringen til at lave noget rart i ferien. Noget der giver overskud. Se og læs noget, der ender godt. Gå eller løb lange ture. Tag på skøjtebanen. Med andre ord. Tank op, så I er klar til, hvad end det nye år bringer.

Rigtig glædelig jul og godt nytår