Det var så dronningens nytårstale. Jeg hørte hende sige til børnene, at det ikke så meget handlede om, hvad de opnåede, men hvem de var. At præstation og dygtiggørelse havde andenprioritet i forhold til at blive et godt og ordentligt menneske; at være optaget af sig selv måtte vige for at være opmærksomme på andre.
Farvel komkurrencestat.
Det er da lige stik imod hele den filosofi, vi har oplevet som bærende for skolereformen de sidste 5 år.
Samtidigt var der også en opsang til de samfundsbærende institutioner om at opføre sig ansvarligt. Noget der efterfølgende af kommentatorene blev forstået som en irettesættelse af hvidvaskere og andre, der sætter egen bjærgsomhed over hensynet til almenvellet. Igen en nedprioritering af materiel præstation i forhold til mere basale værdier.
Er det så bare snak? En skåltale, som dronningens nytårstale oprindeligt var, eller noget, der skal tages og vil blive taget alvorligt, eller kører vi bare videre, som vi plejer; i to spor; det anstændige og ordentlige, vi siger, vi gør og det andet, som vi rent faktisk gør. Det må det nye år vise.
Det vil i hvert fald kræve mærkbare ændringer indenfor folkeskolen.
Var dronningens nytårstale et opgør med konkurrencestaten?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.