Valgdoping

»Det er en misforståelse, det er ikke doping til cykelrytteren. Det er medicin til min syge moster«. Sådan cirka lyder forklaringen, når holdlægen, mekanikeren eller massøren afsløres med ulovlige, præstationsfremmende stoffer i bagagerummet. De er aldrig til doping.

Man får lidt den samme opfattelse, når man hører om det skrappeste af de præstationsfremmende midler, der er blevet anvendt i Århus for at banke stemmeprocenten op ved valget til DLFs hovedstyrelse. At medlemmerne bliver mentalt masseret i afstemningsperioden, er fint nok. Lærere har meget andet at tænke på end lige at få sat sig ind i, hvad de forskellige kandidater står for.

Men det er ikke problemfrit, at tillidsrepræsentanten på én gang agerer valgindpisker, er den, der samler stemmekuverter ind, og optræder som agitator for kredsens kandidat. Og det, der er foregået på Beder Skole, ligner forsøg på at give valgprocessen et skud doping. Tillidsrepræsentanten har ikke sat krydset for medlemmerne, siger han. Han har blot tilbudt det. Men det var kun ment som en provokation. Jargonen på skolen er sådan, at folk godt forstår den slags. Og der er da heller ikke nogen, der har benyttet sig af tilbuddet, lyder forklaringen til Folkeskolen.

Så er den vel så ikke længere? Jo, desværre, det er den. For tillidsrepræsentanten erkender, at han da har siddet ved siden af nogle, der har sagt, at de ikke havde tid til at stemme. De har så skrevet under på stemmekuverten, og så har tillidsrepræ­sentanten »kunnet udfylde resten«.

Oversat fra den lokale jargon betyder det, at han har stemt for medlemmerne. Selvfølgelig på »den rigtige«.

Det er fuldstændig uacceptabelt, uanset hvor flot stemmeprocenten er blevet af det.

-th

Læs side 6