Vær nysgerrig på vrede følelser

’Det er fandeme en lorteopgave!’

- ja, måske er det bare en lorteopgave?

- måske er det noget lort at sidde her og skrive på en solskinsdag?

- måske er han - af en eller anden grund - ikke i stand til at løse opgaven?

Læs "Du kan fandeme selv skrive den lorteopgave" her

Vil vi blive klogere på hvordan vores krav overstiger elevens nu-og-her-formåen, kan vi forholde os nysgerrigt spørgende. Følgende tilgange kan være hjælpsomme:

- eksternalisering af problemet for at skabe et fælles tredje

- hjælp til at skabe nye perspektiver og forståelser

- tilbud om rolig tilstedeværende støtte

Eksternaliser - skab sprog om følelser og adfærd

Gør problemet bag problemet til et fælles tredje

Når vi gør os nysgerrige på problemet bag problemet, er vi optaget af, hvordan vi kan adskille eleven fra problemet. Vi er interesserede i, hvilken mening/oplevelse/intention, der fik eleven til at handle frustreret. At sidestille intentioner med handlinger er ofte mere destruktivt end hjælpsomt. Er vredesudbruddet problemet, så tal om problemet - ikke om eleven. Er problemet bag udbruddet problemet, så eksternaliser det. Med en eksternalisering af problemet, gøres det til at fælles tredje. Kommer frustrationen til ham, når noget er svært - ikke forklaret godt nok - eller når der bliver (for) stille i klassen…?

Refraiming - et neurologisk perspektiv

Tanker styrer følelser

Adfærd og handlinger hænger sammen med fortolkning og opfattelse af en situation. Vi kan tilbyde eleven af hjælpe ham med at nyt perspektiv på det, der udløser hans vrede eller frustration. Refraiming er er begreb, især Annette Prehn har været med til at omsætte til hverdagspraksis i sine udgivelser om ’hjernesmarte metoder’

Læs om legitimering af svære følelser her

Tilbyd dit eget - rolige - nervesystem

Problemløsning i fredstid

De fleste af os kender til, hvordan frustration og vrede hos elever kan smitte, - hvordan magtesløshed hos eleven kan få os til at øge forsøget på at få magt over situationen - og dermed ham. Det er uvirksomt. Det øger hans magtesløshed og presser hans - måske i forvejen kampberedte - nervesystem yderligere. Og uvirksomt, fordi vi på den måde tillader vores nervesystem at spejle hans. Hvis vi kan finde det perspektiv frem: - at han prøver at få magt over situationen - og ikke læreren - kan vi være roligt tilstede.