Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Vær belæst. 9. Mette Vedsø

Det niende begrundede forslag til børnelitteraturlæsning, der både kan gøre dig belæst og forberedt til litteraturundervisning.

Udsnit af forsiden på Rundells bog

Foto: Selvom du er så voksen og klog bør du læse en børnebog
Jens Raahauge
Start debatten
13. juni 2023, kl. 23:55
Start debatten

Mette Vedsø er cand.scient. i kemi og bioteknologi, og så er hun uddannet på den forfatterskole for børnelitteratur, som blev nedlagt i forbindelse med opløsningen af Center for Børnelitteratur. Hun er et lysende eksempel på, at dansk børnelitteratur har høstet om ikke guld, så grønne skove på den uddannelse.

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse.

Mette Vedsø skriver socialrealistisk og minimalistisk, så det er både bevidstgørende og overkommeligt at give sig i lag med hendes bøger. I 2019 modtog hun Skriverprisen for letlæsningsserien om den forsigtige dreng Kaj (Gyldendal), og hun viser her, at det kan lade sig gøre at formidle et åndsliv med et lix-tal på 9-10.

I serien om Anna tænker.. (Jensen og Dalgaard) sætter hun sprog på det, der rører sig i en pige, der har en rørende filosofisk og overraskende tilgang til den virkelighed, der møder hende. Bøgerne i serien er lette at læse, men de forundringsrynker, Anna udstyrer os læsere med, er langtidsholdbare.

Mette Vedsø har skrevet flere en 50 titler, men den, der blev indstillet til Nordisk Råds Pris, er en hestebog, Hest. Horse. Pferd. Cheval. Love. (Jensen og Dalgaard 2017). Det var efter sigende en leder i et svensk magasin, hvor det blev hævdet, at hestebogsgenren præsenterer en genre, hvor børn og unge kan gå ind og skabe eller finde en identitet.

Mette Vedsø tager denne udfordring op på original og perspektivrig vis ved at lade to vidt forskellige 13 årige veninder, som har hesteinteressen – og måske kun den – til fælles. Naja kommer fra et velordnet middelklassehjem med en bestemmende mor, Vanessa, der kaldes Taxa, fra højhusene med en mor, der nærmest er fraværende. Taxa ryger, interesserer sig for drenge og har fået menstruation og er mere udviklet og fremme i skoene end Naja.

Gennem en række små tegn møder vi et venskab, der er præget af både ømhed og usikkerhed – om to piger, der er i færd med at finde sig selv. Det er Mette Vedsøs store sproglige formåen, der holder læseren fanget i en spænding: Holder pigernes venskab trods forskellighederne? Eller vil deres samhørighed ebbe ud? Signalerne pibler frem fra rummet mellem linjerne.

At læse denne bog er et godt skridt på vejen til at blive læsehest!

God læselyst!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vær belæst. 9. Mette Vedsø

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS