Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Vær belæst. 13. Merete Pryds Helle og Helle Vibeke Jensen

Begrundet forslag nummer tretten til børnelitteraturlæsning, der både kan gøre dig belæst og forberedt til litteraturundervisning.

Udsnit af forsideillustrationen på Rundells

Foto: Bare fordi du er så voksen og klog bør du læse en børnebog
Jens Raahauge
Start debatten
23. juni 2023, kl. 13:33
Start debatten

Både forfatteren Merete Pryds Helle og kunsthåndværkeren Helle Vibeke Jensen er vanskelige at sætte i bås, fordi de er så nysgerrige på, hvad tekst og form kan holde til, hvis man afsøger mulighederne og grænserne. Derfor kan man også træffe dem hver for sig i vidt forskellige sammenhænge, men altid med seriøsiteten i behold. Prøv at google dem – og bliv overvældet af, hvor vidt de spænder, og af de priser, deres arbejder er blevet påskønnet med.

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse.

Men her er det læsning af børnelitteratur, det gælder. Og i 2019 fandt de sammen om at skabe en billedroman, Min øjesten, i Dansklærerforeningens billedromanserie. Det blev en forunderlig bog, hvor tekst og billeder spillede sammen. Og det kan nævnes, at de to blev så begejstrede for nomineringen til Nordisk Råds Pris, at de gik på jagt i deres egen bog for at finde frem til de kjoler, de skulle have på ved prisfesten! (Helle Vibeke Jensen er uddannet som beklædningsdesigner).

Bogen fortæller om en pige, der føler, at hun sig skyldig i, at hendes søster har fået glasøje. Fortællerpigen er væltet på sin cykel, og cykelstyret har læderet søsterens øje, så hun nu må gå med glasøje. det skal skiftes ud jævnligt for at passe i farven til det raske øje – for det levende er altid i forandring.

Faren siger, at hun ikke skal føle skyld, at hun ikke har skyld. "Men han siger også, at det ikke er hans skyld, at mor er flyttet hjemmefra…" Men han erkender senere, at det skyldes, at hans kærlighedsøje er blevet blindt.

Sprogligt er fortællingen fængslende og bevægende, og måske inspireret af østens farvestrålende og ornamentale mandalabilleder står illustrationerne som kalajdoskopiske sindbilleder, der på en gang signalerer den foranderlighed, som teksten beretter om, og det forunderlige, der sker, når verden ses gennem et glasøje.

I indstillingen til Nordisk Råds Pris lød konklusionen: "Så meget liv på så lidt plads!"

Merete Pryds Helle har i øvrigt i år udgivet sine barndomserindringer i Dansklærerforeningens serie Min historie: Dengang jeg var dreng er titlen. Og bogen er illustreret af Els Cools.

Bogen er en intens fortælling om at føle sig forkert, om vanskeligheden ved at finde sig selv, når man er en drengepige, der mødes af modsatrettede forældrenes og omgivelsernes forventninger. Og det, der er vanskeligt at udtrykke i ord, fanger illustratoren i sine indlevede billeder.

Helle Vibeke Jensen har for nylig vundet Biennale Award 2021 for et imponerende værk, der blandt andet indeholder hendes helt egen nyskabte skrifttype. Her er link:

https://www.hebiinu-archive.com/jeg-tager-det-hele-med

Vil du indlede din sommer med en skønhedsindsprøjning, så lad din læsning inspirere af denne blog.

God læselyst!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vær belæst. 13. Merete Pryds Helle og Helle Vibeke Jensen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS