Vågn op og stem ja

Tror I, det bliver bedre, ved at I stemmer nej?

Jeg er netop stået op af min seng. Klokken er næsten 24, men det er umuligt for mig at sove. I den nærmeste fremtid skal jeg og alle mine kolleger til stemmeurnerne for at give vores besyv til den nye arbejdstidsaftale, ny løn og så videre.

Denne gang vækker demokratiet voldsom uro i min krop. Jeg er urolig over alle de kolleger, der vil stemme nej af 'principielle' grunde. Jeg er bekymret over de kolleger, der vil kaste foreningen ud i en håbløs konflikt, hvis udfald er givet på forhånd. Jeg er oprigtigt indigneret over alle de kolleger, der vil sige nej til ny løn for at bevare et såkaldt 'solidarisk' lønsystem. Et lønsystem, der aldrig har været solidarisk med den unge lærer og hendes udgifter til læsegæld, småbørn og etablering. Jeg er skuffet over de hovedstyrelsesmedlemmer, der nu fører en aktiv Nej-kampagne, højst sandsynligt med blikket rettet på formandsvalget til november. Jeg er undrende over for de mange kredsformænd, der melder ud, at de vil anbefale et nej. Har det også noget med valg at gøre? Alle jer stiller jeg følgende spørgsmål: Tror I, der er nogen, der har ondt af lærerne? Tror I, at I vil kunne vende en folkestemning ved en konflikt? Tror I, at en konflikt vil styrke sammenholdet i foreningen? Tror I, at det 'onde' vil gå væk, hvis I lukker øjnene? - Jeg vil forære jer svaret, men brug det med omtanke! Svaret er - nej!

Hvordan vil I forklare jeres yngre kolleger, at de på grund af jeres notorisk negative holdning til nye lønformer i løbet af få år vil blive indhentet af pædagogerne i skolen? Hvor nemt tror I, det bliver at opretholde et rimeligt lønniveau for lærerne i et KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), hvor vi er de eneste, der ikke er gået på ny løn? Efter den nye arbejdstidsaftale kan jeg maksimalt komme til at opholde mig på skolen i 30 timer per uge i cirka 42 uger. Hvordan vil I forklare den almindelige skatteborger, at det skulle være en vederstyggelighed? Allerede i dag er jeg fysisk til stede på skolen i cirka 30 timer per uge. - Er du ikke det? Kære kolleger, vågn dog op!

Det er nu, vi unge må mobilisere hinanden til at påvirke vores ældre kolleger. Det er vores fremtidige lønforhold, der bliver 'gamblet' med. Du, der stadig kan huske din seminarietid og de tanker, I gjorde jer om gensidig supervision, og som har erkendt, at tilstedeværelse på skolen ikke kun er af det onde - du må nu tage bladet fra munden og begynde at påvirke dine kolleger. Du skal gå hen til kollegaen i hængekøjen. Forsøge at vække ham, rusk eventuelt blidt i ham. Hvis det ikke virker, så skub ham ned eller klip om nødvendigt snoren over til hængekøjen. Konfronter ham derefter med de mulige konsekvenser af hans 'kystbanesocialistagtige' holdninger. Fortæl ham, at du har nogle materielle behov, som du gerne vil have opfyldt i fremtiden via dit lønarbejde. Fortæl ham, at han denne gang i høj grad stemmer på dine vegne. Og bed ham derefter venligt om at opføre sig forsvarligt.

For øvrigt - husk at møde op til generalforsamling i din kreds og lad din røst høre. Der er brug for den. Tak.

Søren Rahbek

Esbjerg