Jeg har fået afslag på min ansøgning om seniorkursus på Gammel Avernæs. Ved telefonisk henvendelse oplystes, at der var kommet i alt cirka 1.500 ansøgninger til 300 udbudte pladser. En opfyldelsesprocent på cirka 20 er helt utilstrækkelig, og da disse seniorkurser nærmest er det eneste, Danmarks Lærerforening tilbyder pensionister, synes jeg ikke, jeg får valuta for mit kontingent på over 700 kroner.
Henni Vaarby Laursen
Espergærde
Svar
Hovedstyrelsen har på sit møde den 15.-16. maj 2001 behandlet din henvendelse om antallet af pensionistkurser.
Foreningens kursusplan fastlægges én gang årligt. Planen for det kommende år drøftes i maj og juni måned 2001, og den samlede kursusplan for år 2002 forventes godkendt efter sommerferien.
Din henvendelse vil derfor indgå i hovedstyrelsens behandling af forslag til kursusplan 2002.
Anni Herfort
formand for DLF
Utilstrækkeligt udbud af kurser
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.