Usolidarisk aftale

Solidaritet har altid været fagbevægelsens fornemste kendetegn. Så når ens egen fagforening handler usolidarisk, er det noget, der gør ondt.

Nordborg Kommunes politikere morer sig med korte mellemrum med at ændre skolestruktur. Skoler nedlægges, lærere forflyttes, hovedskole og overbygning flyttes frem og tilbage mellem skolerne. Det er en hel historie for sig selv, men er ikke emnet for dette indlæg.

Denne gang er påskuddet for strukturændringen et ønske om udvikling af skolevæsenet. Uheldigvis er der en skole, der på grund af tidligere uheldige beslutninger er så befængt med svamp, at byrådet beslutter sig til at jævne den med jorden. Da skolen gennem sin 30-årige historie har haft mange modstandere, som nu har fået magt, vedtager byrådet, at det er for dyrt at genopbygge skolen. Derfor skal den sammenlægges med naboskolen.

Så langt så godt. Indtil nu er det et rent politisk spørgsmål. Først herefter kommer fagforeningen ind i billedet. Om det skyldes, at kredsen ikke har læst byrådets beslutning, eller den handler mod bedre vidende, er ikke til at vide. Begge dele er dårligt. Men kredsen og kommunen underskriver en aftale om nedlæggelse af den ene skole.

Ikke sammenlægning, som byrådet som nævnt havde vedtaget. Aftalen er en afskrift af en tidligere indgået aftale fra en skolenedlæggelse.

Ved at underskrive en sådan aftale er de to lærergrupper ikke længere ligestillede. Lærergruppen fra den 'nedlagte' skole er klart ringere stillet end gruppen på den 'modtagende'. Stik imod vedtagelsen og alle oplysninger, som er givet til de to lærergrupper. Kommunens hensigt med det kan jeg ikke gennemskue, men kredsen har ved gennemgangen af aftalen for de implicerede løftet sløret for hensigten ved at argumentere med, at aftalen generede færrest mulige medlemmer. Argumentet er klart usolidarisk og er ikke en fagforening værdigt.

Bjarne Eliasen

Nordborg

Forkortet af redaktionen