Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Undervisningsmuseum på nettet - og oprydning til den store guldmedalje

Vi har en plan for Dansk Skolemuseums Samling, og søger nu en række store fonde om 8 millioner for at kunne tage det første spæde skridt ud i museumslivet.

Majken Astrup
Start debatten
28. februar 2012, kl. 14:32

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Efter mange diskussioner og omfattende research, ind i det danske og internationale museumslandskab, er projektgruppen blevet enige om en holdbar løsning for Dansk Skolemuseums Samling. Der har været mange hensyn, ikke mindst til økonomien, men den samlede plan fremstår både spændende og holdbar – synes jeg!

Denne blog fortæller skolens historier og formidler skolens kulturarv. Skolehistorie er dels en digital platform for en række skolehistoriske samlinger fra det tidligere Dansk Skolemuseum, dels et center der samarbejder med museer, arkiver, universiteter, ministerier og andre relevante institutioner om formidlingen af skolens kulturarv. Centret befinder sig fysisk på AU Library, Emdrup og er en del af Den Kgl. Bibliotek.

Vores vision er et skole- og undervisningsmuseum på nettet, et virtuelt rum, hvor man kan opleve udstillinger, der tager sit udgangspunkt i fortiden, men spænder op til nutiden og trækker tråde igennem skolens historie, pædagogikkens udvikling og undervisningens skiftende former.

Det skal være et rum, hvor skoleelever, lærere, forældre, politikere og almindelige danskere kan blive udfordret på deres viden og som kan give dem stof til eftertanke. Her skal være plads til at udvikle undervisningsmateriale i samarbejde med lærere og dermed gøre hjemmesiden brugbar for undervisningsforløb. Eller til en udstilling, som lægger et historiske perspektiv på en aktuel skoledebat.

Men rummet skal også give plads til, at eleverne selv kan deltage og bidrage, f.eks. med en kortfilm om spanskrøret eller mobning af vikarer. Museet skal være åbent for ønsker udefra – fra elever eller andre, med interesse for skolens udvikling. Det kan også være kommuner, som har brug for gode råd når de skal sammenlægge skoler eller rydde op på lofter og i kældre.

Museet skal selvfølgelig også have en fysisk del. Man skal kunne se og føle, opleve og indsnuse historien. Blot bliver det ikke et stationært museum, men i stedet et rullende museum. Vi vil satse på vandreudstillinger, som skal gå land og rige rundt. Både til museer, biblioteker, rådhuse, folkeskoler og hvor en sådan udstilling ellers kunne samle et publikum.

Men inden festen kan begynde venter der os et større oprydningsarbejde. Der skal sorteres og smides ud, så samlingen kan fremstå unik og særegen. Den skal hvile i sig selv og ikke være tynget af de mange dubletter og genstande, som findes på så mange andre små skolemuseer. Derfor er projektet inddelt i flere trin, hvor det første handler om at skabe en brugbar samling. Undervejs skal arbejdet med at definere fremtidens skole- og undervisningsmuseum begynde. Når vi har et bedre overblik over genstandene, vil diskussionerne også blive mere konkrete. En styregruppe med faglig ekspertise skal bidrage hertil i takt med at containerne pakkes ud.

Tidsplanen rækker ind i 2014, det år, hvor folkeskolen fylder år, mere præcist runder undervisningspligten 200 år. Det år skal jubilæet markeres med den første rullende udstilling,

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Undervisningsmuseum på nettet - og oprydning til den store guldmedalje

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS