Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Ukrainske elever i danske skoler – nyt pilotprojekt v. Center for Grundskoleforskning

Modtagelsen af de ukrainske flygtningebørn i Danmark sker i en unik historisk kontekst. Medieinteressen, danskernes generelle støtte til Ukraine og ukrainerne, de blågule faner der vajer fra offentlige bygninger og særloven om ukrainske flygtninge skaber en helt ny situation og sammen med den øgede digitalisering af undervisning og hverdagsliv en helt ny kontekst for modtagelsen af disse nye elever i grundskolen. Denne unikke situation giver skoler og kommuner anledning til og mulighed for at gå nye veje i modtagelsen af de ukrainske elever.

Mette Rose Kjær Thomsen
Start debatten
16. september 2022, kl. 10:58
Start debatten

Ved Center for Grundskoleforskning og i et samarbejde mellem SDU, VIA og UC Absalon er et nyt pilotprojekt opstartet. Vi forventer – blandt andet på baggrund af særlovens muligheder – at se en række nye tiltag og tilgange afprøvet i de forskellige kommuner. Vi mener, at det er af afgørende samfundsmæssig betydning at dokumentere og undersøge denne udvikling empirisk, og det er det, vi ønsker at gøre i dette pilotprojekt.I forskergruppen anlægger vi et flerdimensionelt blik på forskningsfeltet, og ønsker at undersøge fra følgende tre perspektiver; et skoleledelses- og forvaltningsperspektiv, et undervisningsperspektiv samt et børne-/elevperspektiv. Forskergruppen arbejder tværfagligt, og vil blandt andet fokusere på emner som migration og inklusion, flersprogethed og sprogdidaktik, udsathed og fællesskaber samt børns digitale liv.Med pilotprojektet ønsker vi at følge de ukrainske elevers vej ind i grundskolen og undersøge, hvordan eleverne modtages af kommuner og skoler, samt hvilke alternative undervisnings- og skoleformer, der opstår i denne unikke kontekst. Metodisk har vi udvalgt nogle case-skoler, der er placeret i kommuner med forskellige modeller for modtagelsen af flygtningebørnene. Dertil har vi udviklet observationsguide, interviewguides og forskellige aktiviteter.Feltarbejdet er allerede påbegyndt. På baggrund af de første undervisningsobservationer, melder de første interessante tematikker sig. Heriblandt nedenstående:

Center for Grundskoleforskning startede 1. august 2020. Visionen for Center for Grundskoleforskning er at profilere og styrke Syddansk Universitets uddannelsesforskning om, med og for grundskolen i tæt samarbejde med forsknings- og udviklingsmiljøer på professionshøjskoler, universiteter og nationale videncentre. På denne blog vil vi fortælle om forskningsprojekter, arrangementer og syn på aktuelle debatter. Vi vil også give ordet til lærere, elever og ledere med flere som er del af centerets arbejde. Centeret har en hjemmeside, adressen er www.sdu.dk/cfgrund.

  • Kulturforskelle og kulturelle forklaringer
  • Sproglige barrierer og kommunikationsfrustrationer
  • Et sprogmangfoldigt klasseværelse, hvor forskellige sprogstrategier tages i brug
  • Elevfrustrationer og et clash mellem fagligt niveau og dansksproglige kundskaber
  • En ny forældregruppe – og de udfordringer, dette måtte medføre et forældresamarbejde

Ukrainske flygtningebørns vej ind i den danske grundskoleCenter for Grundskoleforskning afholder den årlige konference, Bæredygtige skoleliv, onsdag d. 28. september, hvor forskergruppen afholder workshoppen, ”Ukrainske flygtningebørns vej ind i den danske grundskole”. Pilotprojektet er endnu i sin spæde start, men man kan altså allerede nu høre mere om projektet. På workshoppen vil forskergruppen diskutere modtagelsen af flygtningebørnene ud fra både eksisterende viden om migration, flersprogethed og deltagelsesmuligheder for nyankomne i skolen og samfundet.Workshoppen afholdes af Gro Hellesdatter Jacobsen (lektor, Institut for Kulturvidenskaber, SDU), Line Møller Daugaard (docent, VIA), Line Krogager Andersen (postdoc, Center for Grundskoleforskning, SDU), Rikke Brown (lektor, Absalon) og Inga Kapustian (lektor, Institut for Kulturvidenskaber, SDU).Arbejder du med ukrainske flygtningebørn? Deltag på workshoppen, hvor vi meget gerne vil have feedback for vores igangværende arbejde. Byd ind med egne erfaringer. Så arbejder du selv med ukrainske elever, eller er du interesseret i at få mere viden på området, så tilmeld dig konferencen og kom til vores workshop. I er også meget velkomne til at dele jeres erfaringer om arbejdet med ukrainske flygtningebørn fra jeres lokale skole med os i kommentarfeltet.

Hvordan ser jeres model ud? Hvilke erfaringer har i gjort jer indtil videre? Er der nogle bestemte tematikker eller udfordringer, som i arbejder særligt med?

Konference-programmet: https://event.sdu.dk/cfgrund2022/programTilmelding: https://event.sdu.dk/cfgrund2022/signup

OBS: tilmeldingsfrist er allerede mandag d. 19. september

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ukrainske elever i danske skoler – nyt pilotprojekt v. Center for Grundskoleforskning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS