Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Ugens gæst som faglærer

Hvad kommer først fagligheden eller relationerne til eleverne? Kan man som lærer skabe den nødvendige relation, hvis to timer om ugen er udgangspunktet? Eller skal faget dækkes af en af årgangens lærere? Er lærerdækningen natur og teknologis største udfordring?

Mette Mellerup
Mette Mellerup Naturfagsrådgiver
1 kommentar
5. november 2019, kl. 10:27

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Disse problemstillinger er ikke nye, men det gør dem ikke mindre aktuelle. Mit kendskab til undervisningen i naturfag, er problemstillingen med ”faglæreren som ugens gæst”, størst i faget natur og teknologi.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

Dermed ikke sagt, at den ikke opstår i overbygningen. Jeg kender ikke til nogen indskolings- mellemtrins lærere, som også er i overbygningen. Men selvfølgelig må denne problemstilling være på nogle af landets skoler. Hvis du er én af dem, er du SÅ velkommen til at skrive i kommentarfeltet, hvordan det fungerer på din skole.

Faglighed & relationer

På en del af landets skoler mangler der natur og teknologi lærere. Denne problemstilling kan løses på forskellige måder. Den gængse er at matematik / idrætslæreren også tager klassen til n/t. En anden løsningsmodel, som jeg selv er en del af, er, at overbygningsnaturfagslærerene har faget.

Begge modeller har fordele og ulemper.

Den første model har relationerne som fordel, samt flere timer hvis man lige skal gøre et emne færdigt. Den lærer vil også møde forældrene til samtaler, dvs. at n/t kan blive italesat overfor forældrene. Ulempen kan være manglende faglighed og tid til faget. Hvis man har et hold n/t sidder man nok ikke i fagteamet, læser fagets nye læseplan eller følger med i faget. For det har man SIMPELTHEN ikke tid til.

Den anden model har i første omgang fagligheden som fordel. Men efter uge 42 er relationerne også ved at være der – er min påstand. Men de første måneder i en klasse, hvor man kun kommer to timer om ugen… De timer behøver jeg vist ikke beskrive, men vi kan nok godt blive enige om, at her rokker fagligheden ikke meget. Når relationen så til gengæld er på plads, så rykker fagligheden for vildt. Ulemperne er bl.a. at man ikke lige har en ekstra time, ingen møder eller samtaler med forældre, og der kan gå umanerlig lang tid, hvor man ikke ser eleverne, når skolen har opbrudte skemaer fx til emneuger.

Virkeligheden er selvfølgelig ikke så sort/hvid, som beskrevet ovenfor. Men alligevel håber jeg, at I kan se jeres egen undervisning et eller andet sted i dette spændingsfelt.

Fagets udfordringer

N/T er et af skolens absolutte betydeligste fag. Kimen til naturfagene ligges i dette fag. Jeg kender de sejeste, vildeste n/t lærere, men forholdene er trange. Vi mangler:

  • Timer
  • Faglokaler
  • Udstyr
  • Uddannet lærere
  • Fokus på faget

Når det så er sagt, vil jeg gerne sige, at de bedste timer, som jeg har i løbet af ugen, er i n/t. Eleverne er så optaget, ivrige og læringslystne i dette fag.

Jeg vil ikke bytte mine timer som ugens gæst – på trods af at relations arbejdet i starten er ubeskriveligt hårdt. Så giver det sig 10-foldigt igen, og jeg kan stå indenfor fagligheden.

Hvordan ser lærerbesætningen ud på din skole? Har du ideer, som du vil del med os, så skriv gerne en kommentar.

Denne problemstilling – med faglæreren som ugen gæst- er jo aktuel for en del af skolens fag. Har du gode eller dårlige erfaringer fra andre fag, så del gerne.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ugens gæst som faglærer

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS