Udtryk for vores arv

Som udgangspunkt tror jeg ikke, det er hensigtsmæssigt at ændre på skolelovens formålsparagraf, i en tid hvor skolen lider under konstante ændringer og blokpolitik til højre for den politiske midte. Den eksisterende formulering er ikke dårlig. Man kan dog indvende, at den som formålsformulering ikke er klar nok. Der er i højere grad tale om en beskrivelse af de vigtigste delmål og opgaver.

Formålsformuleringen for den finske skole udtrykker mere klart et formål, og følgende overordnede formulering virker ganske fornuftig: »Formålet med grundskolen er at støtte elevernes udvikling til etisk ansvarlige medlemmer af samfundet samt udstyre dem med den viden og de færdigheder, de får behov for i deres tilværelse«. Denne enkle formulering klargør, at skolen ikke alene er et redskab for den enkelte elev eller alene for samfundsøkonomien. Skolens primære formål er viden, dannelse og selvdannelse.

Hvis der skal ændres på den danske formålsparagraf, er det dog klogest at bygge videre på den eksisterende, for den er udtryk for vores politiske og historiske arv. I påkomne tilfælde ville det være fornuftigt med et klart overordnet formål og et par justeringer af de øvrige formuleringer.

Jeg kunne ønske mig, at forældrene glider ud af skolens formålsparagraf og kun optræder i styrelsesloven: »Skolens opgave er (i samarbejde med forældrene) at fremme elevernes tilegnelse (.)«.

Desuden synes jeg, der er for megen vægt på den enkelte elevs personlige udvikling og for lidt på ansvar for fællesskabets muligheder. Derfor kunne jeg tænke mig, at der i paragraf 1 kommer til at stå: »(.) der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling og etiske ansvarlighed«.

I paragraf 2 kunne jeg tænke mig denne formulering: »(.) udvikler erkendelse, evne til at samarbejde, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne og fællesskabets muligheder og baggrund for at tage stilling og handle«.