Forhøjet mødeaktivitet
Vi tre lærere har holdt en del møder. Disse møder har naturnødvendigt båret meget præg af at være en direkte forberedelse af undervisningen, idet vi alle tre har bevæget os ind på nyt territorium. Vi har derfor skullet prøve alt af selv. Jeg har til gengæld savnet tid til at komme dybere ned i materien, så vi kunne diskutere mere teoretiske emner. Flere møder lader sig dog vanskeligt klemme ind i en presset kalender…
Forskellige opfattelser af det sammeUanset hvor meget, man prøver at forudse et forløb og laver aftaler derudfra, sker det ofte, at forskellige mennesker har forskellig opfattelse af det aftalte.
OrganiseringDa vi har tre klasser samtidig med kun tre lærere er en høj grad af organisering nødvendig. Eleverne arbejder – som enhver lærer i det praktisk-musiske felt er klar over – i vidt forskelligt tempo. Vi samler ved undervisningens start eleverne for at sende dem ud til de tre værkstedslokaler, alt efter hvor langt de er nået. Det resulterede i torsdags i, at der i træværkstedet og i billedkunstlokalet, som vi også bruger, var højst ti elever hvert sted. Resten – over 50 elever – samlede sig så i tekstilværkstedet! Der blev arbejdet ualmindelig godt, men der var selvsagt et forhøjet lydniveau. Og en del travlhed for mig. Men fornøjeligt var det at se så mange aktive elever.
De elever, der ikke kommer i gangDe allerfleste elever vil vældig gerne arbejde med de praktisk-musiske fag. Og den gruppe opsøger hjælpen helt af sig selv og beskæftiger læreren i stort omfang. Udfordringen ligger i at nå rundt til dem, som ikke har den store interesse eller de håndværksmæssige og designmæssige færdigheder. I vores projekt – en vævet skulptur – har vi haft en heldig hånd med at ramme noget, som tiltaler næsten alle og som kan klares af alle. I hvert fald indtil nu. Jeg er spændt på, om dette varer ved, når eleverne skal montere det vævede på træ. Her vil mange sandsynligvis komme på gyngende grund. Dels fordi materialer, redskaber og teknikker er nye, dels fordi eleverne til den del ikke bliver præsenteret for en færdig model, men selv skal udtænke en løsning.
Udfordringer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.