Udfordringer med de praktisk-musiske valgfag

Jeg jublede, da håndværk og design blev obligatorisk i udskolingen, med en afsluttende prøve. Forestillede mig, at det var en enestående chance for, at højne fagets status blandt de unge mennesker. Blandt lærere og ledere.

Nu er det selvfølgelig ikke mange år siden, det blev indført, men jeg vil dig vove den påstand, at mine forestillinger ikke er blevet indfriet. Endnu i hvert fald.

Personligt kan jeg berette, at jeg på mit håndværk-og-design-valghold i 7. klasse har en håndfuld elever, der virkelig synes HD er fedt. De er dygtige. Ved hvordan man bearbejder materialer og benytter maskiner og værktøj. Det er en fornøjelse at udfordre dem.

Så er der resten af holdet. De har en trækken-på-skuldrende-agtig holdning til det meste omkring dem, og er svære at motivere. Jeg har forsøgt ualmindeligt mange måder, at inddrage og motivere dem på, men lige meget lykkes det.

Hånden på hjertet, så er jeg usikker på hvad årsagen er.

Jeg også at huske på, at det er teenagere jeg har med at gøre. Med alt hvad det indebærer af kropslige og mentale forandringer. Men alligevel.

Er der andre der oplever manglende motivation hos nogle elever?

Hvorfor skriver jeg dette? Fordi det er endnu et lag i debatten om de praktisk musiske valgfags udfordringer i udskolingen. Her på folkeskolen er der den sidste uges tid, skrevet artikler om sommerens prøver i de praktisk musiske valgfag. Jeg er ikke imponeret. Lagt sammen med mange eleveres manglende motivation, drømmer jeg om, at prøverne ændres til en mindre akademisk variant. Eller måske ligefrem en differentieret variant? En der både taler den til praktiske pige og den teoretiske dreng? Eller, måske skal man faktisk helt droppe prøven, og til gengæld lave en form for udstilling, som skolens elever og de pågældende forældre kan komme og se?

Jeg ved det ikke. Jeg ved dog, at det er nødvendigt med en eller anden form for justering, for jeg er ikke den eneste der synes, at HD-valgfaget ikke altid er sjovt at undervise i mere.