Uden logbøger duer det ikke!

Hvis du har læst nogle af mine tidligere blogindlæg, så ved du, at jeg dyrker ”elevautonomi”. Som jeg tidligere har skrevet, er jeg af den opfattelse, at man kan ikke køre elevautonomi, uden at eleverne bruger logbøger, som læreren læser regelmæssigt.

I mandags havde jeg planlagt at returnere logbøger til min 4. klasse. Kvaliteten varierede meget. Det er der ikke noget usædvanligt i, og min 4. klasse er en uhyre differentieret elevgruppe. Men en af fordelene med elevlogbøger er netop, at de understøtter den meget store spredning i elevernes arbejde. Det, der er vigtigt at skrive om, er vidt forskelligt fra elev til elev.

Jeg siger til eleverne, at deres logbog skal fortælle mig:

· Hvad de laver

· Hvorfor

· Hvordan

· Hvad de har lært

De fleste logbøger svarer på det første punkt, og nogle elever husker også det sidste. De to andre kniber det sommetider med.

Inden jeg delte logbøgerne ud, valgte jeg at spørge eleverne, hvad de mener gør en logbog god. Deres svar var interessante, fordi de fortæller mig, om min kommunikation med eleverne er lykkedes.

Eleverne fortalte, at en god logbog er kendetegnet ved at:

· Der er skrevet meget

· Man fortæller om sin frilæsning

· Den er skrevet derhjemme

· Der er fokus på, hvad man har lært

Jeg var meget tilfreds med svarene og har siden brugt dem som diskussionsoplæg i min 6. og 9. klasse.

Jeg fortæller mine elever, at hvis man skal lære at svømme, nytter det ikke at skrive en stil om svømning eller se en film om svømning; man skal hoppe i vandet og prøve sig frem. Det samme gælder for engelsk: for at lære det, skal man bruge det. Og hvis man skriver meget – eksempelvis i sin logbog – er sandsynligheden for, at man lærer, større.

I en autonom klasse er det vigtigt, at eleverne træder i karakter og tager ansvar. Både det, at de er opmærksomme på, at de selv skal læse frilæsning, og at det er en god ide at skrive derhjemme, er ret godt klaret i 4. klasse. Selvfølgelig er det ikke alle elever, der er lige dygtige til at tage ansvar, men min elever ved, at de burde gøre det, og rigtig mange gør det også, netop fordi de er fri til selv at vælge, og fordi de har forstået, at læring er deres ansvar og ikke mit.

Og når vi taler om læring: Mine elever ved, at det at læse, skrive osv. er noget, man gør – ikke fordi læreren siger, at man skal, men fordi man derved kan lære. Jeg ved, at ovenstående ikke er nogen stor didaktisk åbenbaring. Men pointen er, at i en autonom klasse har eleverne (selv små elever i 4. klasse) fokus på, at de selv har ansvaret for deres læring, og de har også strategier for, hvordan de kan lære. Og det er ikke så ringe, når man går i 4. klasse!