Udemokratiske aftaler

Det er klart, at den meste teatertorden omkring bruddet på folkeskoleforliget alene er iscenesat af enkelte partier, der vil savne garatien for i al fremtid at have mulighed for at skyde sig ind under uanstændige og udemokratiske aftaler om, at intet uanset skiftende politisk flertal må ændres, hvis ikke alle er enige om det. En sådan nærmest grundlovsstridig kartellignende aftaleordning i landets lovgivende forsamling har alene til opgave at garantere, at en nok så ringe lov, som folkeskoleloven er et ulykkeligt eksempel på, kan forblive i kraft, længe efter at den har vist sin ødelæggende virkning for uddannelsesniveauet. Nogen skulle jo nødig få flertal for noget så reaktionært som at højne uddannelsen i Danmark. Kvælningsprocessen skal være aftalestof mellem partier, der har givet hinanden håndslag på, at den ideologiske underkastelse er vigtigere end uddannelse. Der skal være frit slag for vrøvlet om nye tiders krav om bløde kompetencers forrang frem for seriøs faglig viden, om undervisningsdifferentieringens formidable evne til at imødegå udelthedens fordummende ensgørelse.

For intet bør kunne ændres, før edsbrødrene er enige om det. Og det ske sent om aldrig. For hvad nu, hvis den skole, eleverne er begyndt i, er anderledes end den skole, de slutter i, gyser DLF's næstformand Stig Andersen, vel vidende at det jo var situationen, da han og hans forening helhjertet var med til at kvase den uddannelseshøjnende folkeskole og erstatte den med den uddannelsesnivellerende ensgørelsesinstitution. Pludselig skulle skolen indrettes, så ingen dér lærte, hvad alle ikke kunne lære, samtidig med at denne fornedrelse skulle skjules i noget forborgent vrøvl om differentieret undervisning. Blot fordi politisk rettroenhed fra da af skulle komme før hensynet til børn og deres uddannelse. Hvilke garantier er der imod fremtidige aftalebrud, udbryder en rystet Marianne Jelved. Ingen forhåbenligvis, hvis aftalerne viser sig at dække over noget makværk af den skuffe, som Per Schultz Jørgensen øser af, når han afviser flere timer med mere undervisning til de børn, hvis interesse han foregiver at varetage.

Vagn Madsen

Brønderslev