Ude af trit

Nu er forhandlingerne brudt sammen og jeg kan give udtryk for min uforbeholdne mening. Det gør jeg fordi jeg overvejer at melde mig ud - jeg ved godt man skal true at blive, ikke at gå.

Men på det foreliggende, dvs. på det jeg har set og forstået, i den offentlige debat, under disse overenskomstforhandlinger, er der blevet en verden til forskel på den måde jeg ser vores verden og den måde som DLF toppen og den hårde kerne af DLF’s medlemmer, ser verden. (At jeg er dybt kritisk overfor KL, har intet med denne sag at gøre)

DLF toppen og den hårde kerne i DLF betjener sig af en retorik, der lyder som en ryst fra en svunden tid. Fra dengang hvor fagforeninger kæmpede mod spekulanter og private virksomheders begær efter profit.

Jeg ser ikke det danske samfund i det lys.

Derfor har jeg ex. svært ved at betale en højtbetalt elite i DLF, for at den kan bruge mit medlemskab til at fortælle os alle, at vi får en ”discount folkeskole”, hvis samfundet får mere magt over folkeskolen.

Ligesom det vrider sig i mig, når jeg ser og hører, at Anders Bondo Christensen IKKE vil finde sig i ”skattelettelser til de rige” på lærernes bekostning. (Det ville have været en rigtig god pointe, hvis han selv modtog løn og honorarer, tættere på den halve mio. han burde have, end de 2 mio. han får)

Jeg er (netop blevet) lærer, så jeg har ikke patent på folkeskolen. Men det har lærere, med 20-30 år på bagen, heller ikke.

Skolen er lærernes arbejdsplads og som sådan kan vi selvfølgelig stille krav til samfundet, om mere i løn og bedre arbejdsforhold, men med den ret følger ikke retten til at se bort fra os selv som borger til folkeskolen.

Denne understregning fordi, udefra set og forstået, i den offentlige debat får man indtrykket af at DLF har taget skolen og skolens elever som gidsel, ikke i en arbejdskamp, men i en politisk kamp om hvilken folkeskole vi skal have i Danmark.

Jeg deltager gerne i kampen for den bedste folkeskole, men det vil jeg altså ikke i de overenskomstforhandlinger der foregår.

Hvis regeringen har lavet en aftale med KL, tager vi denne aftale til efterretning. For det er IKKE lærernes folkeskole, det er vores fælles folkeskole.

Jeg har bemærket at Dansk Folkeparti står last og brast med Danmarks Læreforening, men det er hvad DLF kan finde af politisk støtte i Folketinget i dag, hvis vi ser bort fra EL (og det bliver vi nødt til for EL vælter med garanti ikke regeringen i denne sag)

Derfor: Støtten fra DF retfærdiggør ikke den lockout der er på vej.

At de øvrige fagforeninger, der forhandler overenskomster for de offentlig ansatte, også støtter DLF er forklarligt, for de store fagforeninger kæmper tydeligt, mest af alt, også for deres egen eksistens.

Og det er mit største problem med DLF. Jo mere jeg dykker ned i DLF og alt det der foregår i og omkring DLF, jo mere forstår jeg at DLF kæmper for egen eksistens, og den hårde kerne i DLF, dvs. de mange lærere med de mange år på bagen.

Jeg overvejer nu om jeg vil være et middel til formål.