Uddannelsen forbedres

'Det er meget svært at fåøje på forbedringer'. Sådan konkluderede DLF's hovedstyrelse ifølge Folkeskolen nummer otte, da den behandlede forslaget til en ny læreruddannelse. Det er hårde ord, men formentlig velovervejede. Socialdemokratiet anbefaler lovforslaget, som det også fremgik af min ordførertale i Folketinget. Der er nemlig klare forbedringer i den nye læreruddannelse efter vor opfattelse.

Det banebrydende er omlægningen til fire liniefag, som giver mulighed for større fordybelse i fagene både teoretisk og pædagogisk-didaktisk. Ingen vil vel bestride, at undervisningskompetence på grundlag af liniefag er langt bedre, end hvis den er opnået på basis af seminariernes fællesfag. Hovedstyrelsen vurderer, at uddannelsen ikke sikrer sammenhæng mellem fag, pædagogik og didaktik. Det er en fejlvurdering. Undervisningen i liniefagene skal netop sikre denne sammenhæng. Didaktikken skal være en integreret del af liniefagsundervisningen.

Hovedstyrelsen hævder, at seminarielærere, der er uddannet på vore universiteter, ikke kan forestå en sådan undervisning. Det er ikke den melding, jeg har fået i Uddannelsesudvalget, når både rektorerne og Magisterforeningen har hævdet, at didaktikken allerede i dag er integreret i liniefagsundervisningen. Jeg tvivler på, at det står så dårligt til med seminarielærernes kvalifikationer, men der er sikkert behov for en øget indsats med efteruddannelse, hvilket der også er lagt op til med lovforslaget.

Praktikken bliver også forbedret både i tid (20 procent forøgelse) og kvalitativt. Der indføres en længerevarende praktikperiode med det formål at give de studerende mulighed for at prøve kræfter med lærerarbejdet på egen hånd. Desuden bliver der fortsat kortere forløb under vejledning af en praktiklærer. Praktikken finder fortrinsvis sted i liniefagene og afvikles i nær tilknytning til liniefagsundervisningen. Det overvejes nu, hvorledes praktiklærerne kan efteruddannes til opgaven.

Det naturvidenskabelige element i folkeskolen styrkes. Det sker ved, at skolefaget natur/teknik bliver liniefagsmulighed, samt ved at gøre det obligatorisk at vælge dansk eller matematik som liniefag. Denne binding vil betyde, at flere lærere kommer ud med liniefag i matematik.

Med 0,6 årsværk til de pædagogiske fag didaktik, psykologi og pædagogik og 0,15 årsværk til faget skolen i samfundet samt styrkelse af fagdidaktikken i liniefagene er der ikke hold i påstanden om, at de pædagogiske fag er nedprioriteret.

De praktisk-musiske fag vælges ganske pænt allerede i dag. Med fire liniefag vil endnu flere vælge blandt disse fag. Helt generelt kan man sige, at flere af skolens fag vil kunne dækkes af lærere med liniefag, når der kan vælges fire liniefag i stedet for to. Det gælder også faget kristendomsundervisning i folkeskolen, hvor sigtet er, at faget skal læses af lærere med liniefag i kristendom/religion. Hertil kommer det obligatoriske fag livsoplysning/kristendomsundervisning, som blandt andet skal give alle studerende indsigt i vor kulturs historie, herunder selvfølgelig kristendommens betydning.

Lovforslaget følger i stor udstrækning Seminarierådets anbefalinger. Dog ikke flertallets indstilling om at gøre læreruddannelsen et halvt år længere. Det er helt reelt, at DLF ønsker en forlængelse af uddannelsestiden. Men det er svært at forstå, at det skal føre til karakteristikken: katastrofal ny læreruddannelse. Mon det virkelig er velovervejet?

Hans Peter Baadsgaard

skolepolitisk ordfører for Socialdemokratiet

Forkortet af redaktionen